Legender: Fernando Alonso

Af alle de tidligere verdensmestre, var Fernando Alonso den yngste nogensinde. Bare 24 år gammel, førte han Renault-teamet til tops, og året efter gentog han succesen, og satte punktum for alle spekulationer.

Trods stor kampgejst fra Michael Schumacher, endte tyskerens lange dominans, der havde domineret sporten i så mange år. Den unge og talentfulde spanier, den første spanske verdensmester i øvrigt, overtog tronen og bar kronen med en lethed, der sjældent er set tidligere.

Fernando Alonso Diaz, blev født 29. juli 1981 i Oviedo i provinsen Asturien, i det nord-vestlige Spanien. Navnet Diaz er hans moders pigenavn, og i Spanien er det tradition, at videreføre navnet på denne måde. Moderen arbejdede i et stormagasin, mens faderen var ansat i mine-industrien som eksplosions-ekspert. Fernando har også en storesøster, Lorena.

De to børn manglede aldrig noget, selvom familiens midler var begrænsede. Hårdtarbejdende og viljefaste, var familien. Ærefulde. Man arbejdede hårdt og brødfødte familien.

Fernando Alonso i Brasilien 2003

José Luis, Fernando´s far, havde en passion for go-karts og ville videregive sin entusiasme for denne sport, til sine to børn. José Luis havde selv bygget en pedal-drevet gokart, i form af en meget realistisk Formel 1-racer i mini-format, og meningen var, at Lorena, der på det tidspunkt var otte år, skulle køre go-kart.

Hun viste ingen interesse for det, selvom hun prøvede i starten, men i stedet blev tre-årige Fernando med ét så begejstret, at han klatrede ind i det lille cockpit, hvor han øjeblikkeligt følte sig hjemme.

Allerede dengang, med sin beskedne alder, var det ikke nok med pedaler. Fernando ville have fart på slæden og han ville vinde. Snart kunne man se far og søn stille op til alt fra lokale kart-løb, til større og mere nationale konkurrencer. Far José var med hele tiden, både som moralsk støtte, men også som mekaniker.

Som nævnt havde familien ikke de store økonomiske midler, og en karriere indenfor racing af enhver art, kostede penge. Fernando havde tidligt vist talent og det var tydeligt for enhver, at han kunne komme endda rigtig langt. Da Fernando var ti år, havde han flere skabe derhjemme, fyldt med trofæer og de fleste var førstepladser.

Fernando Alonso og Jarno Trulli, starter 1-2 i Malaysia 2003

I et stykke tid så det sort ud. Udgifterne steg, efterhånden som far og søn deltog i flere og flere løb. Fernando havde bestemt vist sit talent, men sponsorerne stod ikke ligefeem i kø, for at støtte det, der blev betegnet som en uhyre lille sportsgren i det fodbold-tossede Spanien. Trods sin ringe alder, han var som regel den yngste kører i alle de serier han kørte i, men han var også tit den bedste.

Heldigvis dukkede der et par sponsorer op, der sagtens kunne se ideen i at kaste penge efter det unge talent. Der var nu lidt mere luft i det stramme budget, og forældrene, der støttede sønnens karriere fuldt ud, kunne trække vejret lidt nemmere.

Mellem 1993 og 1996 vandt Alonso stort set alt han stillede op i. Dette inkluderede fire spanske mesterskaber i træk i junior kategorierne, og i 1996 toppede han i junior verdensmesterskabet.

I 1997 var han et kæmpe navn i karting og samme år vandt han både det spanske og italienske Inter-A titler,og året efter gentog han næsten kunststykket, hvor han vandt det spanske Inter-A mesterskab igen, samt blev nummer to i det europæiske mesterskab.

Fernando Alonso (Renault) fejrer sin karrieres første sejr i 2003 med Flavio Briatore i baggrunden

Alonso´s fik af tidligere Minardi kører Adrian Campos, en test i en rigtig racerbil, i slutningen af 1998. Efter tre dages intensiv test, matchede Alonso´s tider dem sat af Marc Gene. Campos skrev kontrakt med Alonso med det samme, og i 1999 deltog Alonso i Euro Open Movistar by Nissan-serien.

Fernando vandt sin første sejr i sit kun andet løb, og kørte hele sæsonen bedre og hurtigere end alle andre. Han var flyvende og resultatet var et mesterskab, bare et point foran rivalen Manuel Giao.

Han fik en test med Minardi i 1999 og satte imponerende omgangstider, og i 2000 rykkede han op i Formel 3000, for Team Astromega. Han var klart den yngste kører, og havde lidt problemer i starten af sæsonen. Modstanden var klart sværere, men efterhånden fik han taget på det. Han begyndte at vinde og kørte konsistent og hurtigt. Han sluttee sæsonen som nummer fire, bag Junqueira, Minassain og Webber.

Da Fernando gjorde sit indtog i Formel 1 året efter, var han den tredje yngste kører der nogensinde havde stillet til start i et Formel 1 løb. Minardi-teamet var blevet overtaget af Paul Stoddard og den nye bil PS01, var hverken pålidelig eller særlig hurtig. Alligevel kvalificerede han sig hele 2,6 sekunder foran Tarso Marques, sin daværende team-kollega. I det fjerde løb på Imola, udkvalificerede han begge Benetton-racerne.

Fernando Alonso, Renault R25, San Marino Grand Prix 2005

Han havde fået opmærksomhed og det var tydeligt, at den unge Alonso var et navn der skulle holdes øje med. Allerede mens han kørte sin første sæson, var der spekulationer omkring et skifte til et større team. De fleste regnede med at han kom til Sauber, men i sidste øjeblik snuppede Felipe Masa sædet.

Flavio Briatore, Alonso´s manager, havde allerede påtænkt at gøre ham til løbskører i 2002, men besluttede så at lade ham teste et år for Renault.

Året efter, 2003, droppede Renault Jenson Button og Alonso fik sin chance. Han imponerede fra start af. Han blev den yngste til at vinde pole (Malaysia), og i Ungarn blev han den yngste løbsvinder. Det løb var i øvrigt teamets første sejr siden 1983. Renault tænkte tilbage på tidligere tider og deres tekniske ovelegenhed, og udviklede konstant.

Fernando Alonso, Monaco 2005

De forsøgte sig med en radikal 111 graders 10 cylindret motor til RS23 raceren. Meningen var at sænke tyngdepunktet og dermed ændre vægtfordelingen, så bilen ville opføre sig bedre, præcis som de havde forsøgt med "flat 12"-motoren i 1977-1978. Men resultatet var for ustabilt og motoren blev for tung, så Renault vendte tilbage til mere konventionelle motortyper. Året sluttede med en fornem sjetteplads og 55 point i bagagen.

I 2004 blev det klart for alle, at Renault for alvor var ved at gøre sig gældende. Trulli vandt Monaco´s Grand Prix fra pole med kun et halvt sekund ned til Button, og de sikrede sig en andenplads i konstruktørernes mesterskab.

Alligevel startede 2004 ikke så godt for Alonso. Han blev ofte udkvalificeret af Jarno Trulli, men hen mod slutningen af året, blev Trulli droppet og samtidig oplevede Alonso et løft i performance og endte som nummer fire mesterskabet.

Fernando Alonso, Renault R26.

Der var nu ikke nogen tvivl om, at Fernando Alonso var en mand af fremtiden. Starten på 2005, hvor hans kollega nu hed Giancarlo Fisichella, der jo tidligere havde kørt for teamet under navnet Benetton, var imponerende. Fernando startede på en 13. plads, men kæmpede sig op til en tredjeplads i løbet.

Han vandt i Malaysia og Bahrain fra pole, og vandt også i San Marino. Gennem hele sæsonen, men især efter San Marino´s GP, kæmpede han mod Kimi Räikkönen, hver havde syv sejre. McLaren overhalede Renault indenom i konstruktør mesterskabet, mens Alonso pressede på.

Fisichella var reelt førstemanden i 2005, men han led af mekaniske defekter, samtidig med at Alonso var flyvende. Hvis ikke han scorede en førsteplads i et løb, blev det i stedet til anden og tredjepladser.

Fernando Alonso - Brasiliens Grand Prix 2006

Det var helt klart for alle, at Alonso var manden der skulle slås. Selve bilens performance var en del varieret, især for Fisichella, men også for de andre teams. Ferrari, der havde været totalt dominerende i seks år, begyndte at vise metal-træthed, og Kimi Räikkönen havde en hurtig, men ustabil racer. Imens scorede Alonso point i 17 ud af 19 løb, den længste sæson nogensinde.

Alonso´s næsten perfekte performance det år, hans eneste kørerfejl var i Canada hvor han crashede mens han førte, blev kronet med en meget symbolsk sejr over Schumacher på Imola.

Symbolikken kunne ikke være mere tydelig: Her udkæmpede den gamle, erfarne konge mod den unge, skinnende prins. Kimi Räikkönen var reelt udfordreren til at overtage Schumachers plads, men tyskeren selv villedet anderledes. Han lå treer i mesterskabet, men kæmpede med en indædt stædighed, der sjældent er set.

Alonso vidste hvornår han skulle angribe, hvornår han skulle holde tilbage, hvordan han kunne kontrollere et løb. Det var Alonso´s evne til at omstille sig de skiftende omstændigheder, både banemæssigt men også hvordan bilen reagerede, der for alvor gjorde forskellen.

Tak for kampen

Han kunne skifte kørerstil næsten øjeblikkeligt. Fra næsten at være tilbageholdende, ja nærmest apatisk, hvis han lå sikkert i front, til at være ekstrem hurtig og ufattelig aggressiv, hvis han skulle forbi sine konkurrenter. Alligevel kunne han sætte omgang efter omgang, hvor tiderne kun skiftede med få hundrede-dele, et sikkert tegn på en kører der kender bilen 100%.

Men han har også en fantastisk evne til, at begrænse slid på udstyret, han kender til næsten alle dele i bilen og hans dygtighed skinner endnu mere i gennem, når man ved, at hans Renault i både 2005 og 2006, langt fra var den hurtigste.

I Brasilien vandt McLaren en 1-2 sejr, men Alonso var foran i kørernes mesterskab. Det lykkedes Alonso at holde finnen fra fadet, og han tog sit første verdensmesterskab, som den yngste i historien.

Fernando Alonso, Renault R25, Japans Grand Prix Suzuka, 2005

I 2006 var rivalen Michael Schumacher. Räikkönen havde et dårligt år for McLaren, så der var kun de to til at holde spændingen ved lige. Alonso havde brudt en dominans af tyskeren, med sine fem mesterskaber i træk, og han havde tænkt sig at fortsætte.

De to kørte noget af det bedste race nogensinde set på alverdens baner i 2005, men 2006 blev endnu bedre. De to kørte brillant og der var masser af spænding i mesterskabet. Hen mod slutningen af sæsonen stod det klart, at Schumacher stoppede karrieren, og da Alonso for anden gang i karrieren kunne løfte trofæet som vinder af mesterskabet, indvarslede det en ny æra i sporten.

Det havde altid været Alonso´s drøm, at køre for McLaren-teamet, så det chancen bød sig til da 2006 var ovre, skiftede den populære kører, til det engelske team. Hans kollega, Lewis Hamilton, havde vundet GP2 mesterskabet året forinden, men ingen regnede med, at han ville blive den store udfordring for Fernando, som han blev.

Alonso under løbet på Istanbul Park 2007

Med Schumacher af vejen, regnede de fleste med, at Alonso, der nu sad i en super hurtigt McLaren, ville tage sit tredje mesterskab, men han fik uventet stor modstand fra egne rækker. Rookie Lewis Hamilton, imponerede alt og alle og fulgte Alonso gennem hele sæsonen, som en skygge.

Hamilton og Alonso´s kamp gik fra venlig rivalisering, til noget der lignede direkte had, og pressen svælgede i de indre stridigheder. Samtidig blev McLaren beskyldt, og senere dømt, for spionage, og selvom Alonso altid havde drømt om at køre for de sølvgrå pile, kunne han kun tænke på at forlade teamet så hurtigt som muligt.

Drømmen var blevet et mareridt for Fernando. De mange interne stridigheder, de mange beskyldninger i pressen, det enorme og umenneskelige pres på hans skuldre, udgjorde alt sammen en næsten uoverstigelig mur, for den unge spanier.

Fernando Alonso og Lewis Hamilton fejrer anden og tredjepladsen i det spanske GP 2007

Kimi Raïkkönen vandt sit første mesterskab det år, Hamilton tog andenpladsen, mens Alonso snuppede tredjepladsen, med samme point-total som Hamilton. Der var store spekulationer omkring hvor han ville køre i 2008, og endelig blev det bekræftet.

Renault havde budt Alonso tilbage i familien og den fortabte søn vendte hjem. Efter en skuffende indsats i 2007, ser både Renault og Alonso, samt hans nye kollega, Nelson Piquet, frem mod nye højder.

Fernando Alonso er meget vellidt af mange i Formel 1. Både blandt teamchefer og mekanikere, blandt tv-kommentatorer og selv sine værste rivaler. Han besidder et umiskendeligt humoristisk islæt, han har ofte så meget overskud i reserve efter et hårdt løb, endnu en ting der kendetegner en sand mester, at han tit laver sjov med både pressen og sine kolleger i teamet.

Når han taler, er det en stille, næsten andægtig strøm af velvalgte gloser der kommer fra ham. Han ved hvad han laver og han ved, at folk lytter. Fernando Alonso er uhyre fokuseret og fantastisk aggressiv på banen. Han elsker kampen, at mærke hvordan man kan skubbe de fysiske barrierer endnu længere ud, og han nyder jagten. Samtidig virker han rolig og moden.

Fernando Alonso har to mesterskaber bag sig, men med sine kun 26 år, har han masser af tid til at etablere sig, som en af de absolut største kørere gennem tiderne.

Massa, Alonso og Button på podiet i Brasilien 2006