• Forside

Ingen podieplads i fødselsdagsgave til Heidfeld

Heidfelds fejl i kvalifikationen kostede dyrt. I de første 2 sektorer var Heidfeld, trods mere benzin, lige så hurtig som Kubica, men så kom fejlen i tredje sektor, der kostede ham 3-5 tiende dele.

Af: !Palle Hellemann (ph@bmf1.dk) d. 12/5 2008 klokken 21:05

Nick Heidfeld ærgrer sig over at hans teamkollega kom i mål før ham, ”men sæsonen er stadig lang og jeg håber at jeg nok skal få ham,” udtaler han.

Alligevel forløb GP i Tyrkiet, som håbet før løbet. ”Jeg tog Trulli i starten. Det var endda tæt på at mere havde været muligt, men der var for tæt trafik og det havde været for risikabelt at dykke indenom Webber,” mente Nick Heidfeld, der avancerede yderligere 2 pladser mod Alonso og Webber i forbindelse med pit-stop.

Men mest ærgrer Nick sig over fejlen i kvalifikationen.

”Det gik ikke godt. I de første 2 sektorer var jeg, trods mere benzin, lige så hurtig som Robert,” sagde Heidfeld, men så kom fejlen i tredje sektor.

Næste løb køres i Monaco, hvor Nick holder af at køre: ”Der har jeg været i stand til at vinde i alle serier, undtagen F1," husker han. ”Uden traction kontrol bliver det endnu mere spændende”.