• Forside

Force India ejer sælger ud

Michiel Mol, en af drivkræfterne bag Force India, er angiveligt ved at sælge sin halvdel af det indiske team.

Af: (@bmf1.dk) d. 5/6 2008 klokken 12:06

Den hollandske forretningsmand, Michiel Mol, der ejer 50% af Force India-teamet, overvejer ifølge vedholdende rygter, at sælge sin andel af teamet.

Efter købet af Spyker blev Mol ombord og sammen med den indiske milliardær Vijay Mallya købte de hver 50% af teamet, og omdøbte det til Force India.

Det er hollandske medier der rapporterer, at Mol nu har sat sine aktier til salg i teamet, og dermed kan det være slut for Mol i Formel 1.

Vijay Mallya ved Force India raceren. Michiel Mol er på vej ud af Formel 1, rygtes det

Ifølge De Telegraaf er prisen på aktierne betydeligt lavere end det Mol opindeligt gav, da han og Mallya købte Spyker-teamet.

Om historien har noget på sig, vides ikke, men det er oplagt, at Vijay Mallya måske vil købe Mol ud.

Mol selv har nedtonet rygterne og udtaler, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.