• Forside

Alonso glæder sig

Renault Formel 1 piloten, Fernando Alonso, glæder sig meget til at kører i den kommende weekend, hvor han for anden gang i år, skal kører et hjemme Grand Prix. ”Jeg glæder mig meget til at køre hjemme for anden gang!”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/8 2008 klokken 10:08

Fernando Alonso melder ud, at han vil give sig fuldt ud, når Formel 1 feltet i den kommende weekend indtager gaderne i Valencia, hvor Europas Grand Prix skal afvikles for første gang.

”Jeg vil give mig maksimalt i mit andet hjemmeløb,” kom det fra spanieren, der håber på, at det i weekenden, bliver hans tur til at indtage podiet, efter at det lykkedes for Renault at få begge biler i pointene i Ungarn.

”Vi har bevist gennem hele sæsonen, at vi har forstået at udvikle vores bil, så jeg er ret sikker på, at vi kan kæmpe om den samlede fjerdeplads, helt til slutningen af sæsonen,” udtalte spanieren.

”Det bliver fantastisk at skulle køre på gaderne i Valencia og det, at kører på en ny bane og tilmed i sit eget land, er noget helt specielt for alle. Det giver alle piloterne en god chance for at vise, hvad de virkelig kan.”

Selvom Alonso normalt har det godt på gaderne i Monaco, så mener spanieren dog, at Valencia banen på ingen måde kan sammenlignes med Monaco, som er en meget langsom bane, mens Valencia forventes at byde på tophastigheder på den anden side af 320 Km/t.

”Det er rigtigt, at jeg er glad for at køre gade løb og jeg normalt er god til at sætte bilen godt op, så jeg håber da også på at jeg kan gøre det godt i Valencia,” sluttede Alonso.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.