• Forside

Heidfeld til Toro Rosso?

Så er det nu, at Nick Heidfeld skal sikre sin plads hos BMW Sauber i 2009. Willy Rampf var skuffet over Nick Heidfeld i Valencia, og Dr. Mario Theissen vil se solide pointscoringer fra begge biler resten af året.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/9 2008 klokken 13:09

Sagt på en anden måde. Nick Heidfelds tid hos BMW Sauber virker til at nærme sig en afslutning. Hvis Nick ikke forbedrer sig væsentligt, så ender han med at lave en Ralf Schumacher, og er ude af Formel 1 efter denne sæson. Men der kan være en redningsplanke hos Toro Rosso.

Willy Rampf sagde efter Grand Prixet i Valencia

”Hans pace var simpelthen for langsom.”

Ender Nick Heidfeld med at tage Sebastian Vettels ledige sæde hos Toro Rosso i 2009?

Mario Theissen udtalte til det tyske magasin ’Focus’

”Vi forventer at se begge biler slutte godt i pointene.”

Spekulationerne omkring Toro Rosso er blandt andet opstået fordi Nick Heidfelds manager Andre Theurzeit er blevet set flere gange i Red Bulls store motorhome i Valencia, og Gerhard Berger er da heller ikke bleg for at sige, at Nick Heidfeld er en kører man ikke bare skal forbigå.

Til den tyske avis ’Sport Bild’ sagde Gerhard, at

”Hvis Nick er på markedet, så er man nødt til at tage et kig på ham.”

Hvis en kører som Nick Heidfeld er fri på markedet, så bliver man nødt til at tage et kig på ham siger Gerhard Berger.

”Men i øjeblikket, uheldigvis, må man sige, at hans præstationer har været noget mangelfulde.”

En plads i et mindre team kan både forlænge og redde en Formel 1-kørers karriere. Giancarlo Fisichella reddede livet først hos Sauber og nu hos Force India. Nick Heidfeld reddede da også Formel 1-karrieren efter et år hos Jordan i 2004.

Skulle Nick Heidfeld stoppe i Formel 1, så spekuleres der i, at han vil blive hos BMW familien og blive indsat i WTCC mesterskabet.

RELATEREDE NYHEDER