• Forside

BMF1 på Monza – Dag 3

BMF1 er taget med rejseselskabet Motorsportsrejser og den danske afdeling af Round Table til den legendariske Monza-bane. Søndag er finalen på to dages motorsport, regnbyger og hygge blandt turens deltagere.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/9 2008 klokken 08:09

På grund af søndagens tidlige programstart skulle vi forlade hotellet klokken 7.30. 7.15 var der tørt, men 7.30 regnede det. Hvorfor skulle søndag være anderledes de to foregående dage. Det var den dog for mens fredag og lørdag bød på nogle kraftige regnskyl, så havde vi anderledes konstant regn om søndagen, hvor der sjældent var mere end få minutters tørvejr.

Vi ankom til banen, så vi kunne gå op og se Michael K. Christensen køre en sjetteplads hjem i Formel BMW. Michael K. Christensen tabte et par placeringer på de første omgange, men kørte sig op igen til sjettepladsen. Synd at man sjældent hører noget om den danske racerkører i de danske medier.

Michael K. Christensen i Formula BMW

Efter Formel BMW var der tid til at gå ud og shoppe lidt i merchandiseområderne. I en boghandel fandt jeg en bog om Monza-banens historie på italiensk/engelsk med historie helt tilbage til banen blev bygget tilbage i 1922. Komplet med flotte billeder fra de forskellige tidsaldre. Endvidere enhver Formel 1-fans opslagsværk. The Complete Guide to Formula One. En flere kilo tung moppedreng med statistikker af alle kørere, biler og gennemgang af samtlige sæsoner fra 1950 frem til 2007. Rigt illustreret med mere end 4.000 billeder.

Gamnel Schumi- og Irvine hjelm i boghandleren på Monza

GP2 sprintløbet så vi fra vores tribunepladser på Ascari Tre-tribunen. Helt sikkert ikke den bedste tribune, man kan sidde på. Der er et stort hegn foran tribunen, og stykket man ser bilerne er meget kort. Fra de kommer under den sidste Martini-bro lige inden Variante Ascari og igennem de første to sving i Ascari-chikanen. Udgangen på Ascari kunne vi ikke se, da der stod masser af træer og skyggede for udsynet lige ved siden af tribunen.

At man på Motorsportsrejser reklamerer med, at det er en rigtig god tribune må være en sandhed med modifikationer for jeg vil ikke anbefale nogle at bestille plads på den tribune. Storskærmen var så lille, at man ikke kunne se, hvor mange omgange, der var tilbage og hvilke tider, der blev kørt. Derfor havde jeg selv bedt om at komme til at sidde på Tribuna Junior som ifølge Motorsportsrejser er en dårligere tribune, men som jeg har nydt om fredagen de tre tidligere gange jeg har været af sted. Jeg var ikke tilfreds, men vælger at tro, at mit ønske om Tribuna Junior er blevet fanget af Motorsportsrejsers spamfilter.

Bruno Senna med rødglødende bremser

Michael Herck i DPR GP2 raceren

GP2 Sprintløbet var spændende og man kunne tydeligt se, hvem der turde bremse senest ind i Variante Ascari. Den disciplin vandt Bruno Senna, der nogle gange stadig havde rødglødende bremser halvt inde i Ascari-chikanen. Det var en flot sejr Davide Valsecchi tog for Durango holdet, og det når man tænker på Valsecchis voldsomme uheld på Istanbul Park og på Valencia Steet Circuit. En god afslutning på årets GP2 sæson, hvor Georgio Pantano endte som endelig vinder af mesterskabet. Det fejrede han hele banen rundt, hvor han kørte rundt med knyttet hånd i vejret, lavede donuts og blev tiljublet.

GP2 kørere i Variante Ascari

Renault testkører og vinder af lørdagens hovedløb Lucas di Grassi

Efter GP2 skiltes vores veje midlertidigt. For mit vedkommende fulgte jeg med Peter fra BMF1 og områdeleder Kim Munk fra DSB S-tog en tur rundt på den gamle ovalbane. Det er svært at forstå, at man har kørt racerløb på stejlkurven. Man forstår slet ikke, hvilken hældning der var på de store stejlkurver. Den mest ekstreme hældning er så kraftig, at der står vagter på det stykke af ovalen tilskuerne har adgang til, og stopper folk inden de kommer for langt ud på stejlkurven. At lade dem komme for langt ude på stejlkurven er for farligt, men det givet et sug i maven bare at se stejlkurven og man fornemmer historiens vingesus på denne legendariske bane. Man kan dog se mere til stejlkurverne i filmen Grand Prix, der blev lavet tilbage i 1960’erne og kan fås på dvd og HD.

BMF1 skribent Peter Hartig med den gamle Monza oval i baggrunden

Efter denne oplevelse gik vi ned og besøgte den store Bull Shop bag hovedtribunerne inden det igen blev tid til at gå tilbage til tribunen for at opleve forberedelserne til Formel 1-løbet. Spændingen var stor og der var ikke mange af os, der havde troet på, at Sebastian Vettel ville tage det ternede flag. Dertil burde Heikki Kovalainen i McLaren-Mercedes raceren have været for hurtig. Hvor tog vi fejl.

Heikki virkede ikke aggressiv overhovedet, og lignede en der var tilfreds med bare at gennemføre. Det skal her siges, at jeg kun har set løbet på banen og kender ikke til eventuelle årsager til det på banen oplevede langsomme tempo. Personer, der skilte sig ud på banen var Giancarlo Fisichella, der formåede at holde Kimi Raikkonen tilbage i flere omgange, Sebastien Bourdais der kørte sig godt op i feltet selv om hans resultatmæssigt var en eller to omgange bagefter. Sebastian Vettel der bare ville vinde det her løb på Scuderia Toro Rossos hjemmebane og så Lewis Hamilton, der var en fryd at opleve på banen, da Kimi Raikkonen først var kommet forbi Giancarlo Fisichella.

Felipe Massa vinker til tilskuerne efter løbet

Sebastien Vettel hyldes for sejren

Jenson Button i Variante Ascari

Da alle bilerne var kommet i Park Ferme blev der åbnet for lågerne ind til banen, og den populære baneinvasion kunne begynde. Det er specielt at gå rundt på banen sammen med mange tusinde andre mennesker. Nogle tog billeder, andre kyssede asfalten, alle var glade efter dette eminente racerløb, der havde udspillet sig for vores øjne i halvanden time.

Områdeleder hos DSB S-Tog Kim Munk på banen efter løbet

De sidste merchandiseindkøb blev foretaget og det var tydeligt at Sebastian Vettels sejr kunne mærkes i boderne. Den store Bull Shop var proppet med mennesker, madboderne var stort set udsolgte og mudderet gjorde stierne smalle og proppede. Det blev dog tid til at gå tilbage mod bussen, så vi kunne komme af sted til aftalt tid.

For at komme fra den ene side af banen til den anden passerer man mindst en tunnel. Vores tunnel var selvfølgelig proppet med biler, men når en af disse biler er en Alfa Romeo 8C Competezione, så står man gerne og venter.

Alfa Romeo 8C Competetizione

Vi kom af sted til aftalt tid, og jeg sidder nu på en schweizisk motorvej og skriver dette. Trætheden er begyndt at melde sig. Forude venter der stadig 16 timer inden vi når Fredericia, så med disse ord lukker jeg denne turbeskrivelse ned.

BMF1 og Round Table deltagerne foran Motorsportsrejsers bus

Juan Manuel Fangio Mercedes statuen

Hjemmebygget overdækning

Alonsos fremtid ifølge fansene

En meget vissen finne med mere J & B Whisky i kroppen end hvide blodceller

Mercedes piger

Toyota-pige i kørerdragt

Brasiliansk pige