• Forside

Ferrari tilbyder F1 test

Flere og flere Formel 1 teams tilbyder en F1 test til vinderne af de mange juniorserier i verden. Renault tilbyder en F1 test til vinderen af World Series by Renault. Williams vil tilbyde en test til F2 mesteren. Nu tilbyder Ferrari en F1 test til vinderen af det italienske F3 mesterskab.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/10 2008 klokken 11:10

Ferrari melder sig nu ind i gruppen af Formel 1 teams, der tilbyder en F1 test til vinderen af en løbsserie. I det her tilfælde vinderen af det italienske F3 mesterskab. Et noget overset mesterskab i blandt de store F3 mesterskaber fra England, Japan og F3 Euro Series mesterskabet.

Med opbakningen fra Ferrari vil der uden tvivl komme lidt mere fokus på det italienske mesterskab. Et mesterskab der ikke ligefrem skaber Formel 1 kørere. Den sidste italienske F3 mester, der er avanceret til Formel 1 er Giancarlo Fisichella, og det skete tilbage i 1994.

Ferrari vil tilbyde en F1 test til vinderen af det italienske F3 mesterskab

De to kandidater til Ferrari testen er den 18 år gamle Mirko Borlolotti og den 20 år gamle Edoardo Piscopo, der sidste år deltog i et par A1 Grand Prix løb. Endnu er intet officielt bekræftet, men det forventes at ske inden det brasilianske Grand Prix.