• Forside

Button er glad igen

Jenson Button har lagt Hondas rædselsfulde 2008-sæson bag sig, og ser nu frem til en mere lys fremtid i motorsportens kongeklasse, efter nogle opløftende test i Barcelona.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 19/11 2008 klokken 22:11

Jenson Button har lagt Hondas rædselsfulde 2008 sæson bag sig, og ser nu frem til en mere lys fremtid i motorsportens kongeklasse, efter nogle opløftende tests i Barcelona.

”Det er rart at være tilbage i en bil, som jeg rent faktisk kan nyde at køre i,” sagde Button, der kun scorede 3 point ud af de 18 løb der var i 2008.

”At fjerne en masse downforce fra bilen, og så montere slicksdæk på den, passer meget bedre til min kørestil end de rillede dæk gjorde,” fortæller han.

Jenson Buttons første sejr i Ungarns Grand Prix 2006. Det er det som Button tror på mere af i 2009

”Jeg har haft nogle gode dage med masser af sjov på banen, og vi har fået testet mange ting der gerne skulle hjælpe os med den nye bil, så det har allerede nu været en positiv start på 2009,” fortsætter en glad Jenson Button.

”Nu bliver jeg bare nødt til at svinge pisken over teamet, for at opnå de forbedringer, som vi håber at nå frem til inden næste sæson.”

Jenson Button i testuniform

For os andre bliver det også spændende at se om Honda kan nå at hente ind på rivalerne, som også til stadighed arbejder på deres racere. Endvidere bliver det interessant at se hvilket kører line-up de har tænkt sig at stille med.