• Forside

Williams er ærgerlige

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 19/3 2006 klokken 21:03

Hverken Nico Rosberg eller Mark Webber fik deres biler med hjem. På trods af en ellers udmærket weekend med en god kvalifikation, lørdag, kan Williams nu vende skuffede hjem til England.

Teamet kunne således ikke fortsætte med at vise de gode takter, der ellers var lagt op til, efter sidste uges løb i Bahrain. Det var forventet, at motorerne ville få det svært med 2 ”varme” løb på samme motor. Således blev det for meget for Nico Rosbergs Cosworth CA2006 V8.

Vi har modtaget følgende udtalelser fra Williams.

Bernard Ferguson:, Cosworth
”Da det var begge motorers andet løb, vidste vi at det, især under de varme forhold, ville blive hårdt. Desværre udåndede Nicos motor på syvende omgang på grund af et endnu ikke klarlagt problem. Det gælder nu for os, om at få motoren hjem til hovedkvarteret i Northamptom så hurtigt som muligt, så vi kan analysere fejlen."

Nico Rosberg:
”Det var ærgerligt det der skete i dag, fordi det gik ret godt. Også selv om jeg tabte et par placeringer i starten, på grund af hjulspin, og i første sving hvor jeg kunne have været mere aggressiv. Men efter Bahrain, ville jeg bare være forsigtig. Hvor om alting er, kunne jeg stadig have haft et godt løb.”

”Et par sekunder før motoren stod af, følte jeg, at der var noget galt. Det er rigtigt uheldigt, for jeg ville gerne have gennemført løbet, men det var nu engang sådan det blev, det kan jeg ikke lave om på. Jeg vil nu holde et par dages ferie, og se frem mod løbet i Australien.”

Mark Webber
”Min start var egentlig udmærket, men Fernandos var fænomenal. Han indhentede og overhalede mig meget hurtigt. Det var en skam, for det forhindrede os i at køre vores eget løb. Hydraulikproblemet opstod da jeg var på start/målstregen.”

”Mine ingeniører bekræftede at problemet var endeligt, så vi var nødsaget til at stoppe. Jeg rejser til Australien i aften og jeg glæder mig meget til at se min familie, som jeg har været væk fra i lang tid. Naturligvis ser jeg frem til at køre på min hjemmebane om 14 dage.”

Sam Michael
”Det var ærgerligt med to DNF’s (Did Not Finish red.) efter en ellers lovende start. Begge biler kom fint af sted, indtil det første sving, hvor Alonso går på ydersiden af dem begge. Nicos motor stod af tidligt, og vi opdagede et hydraulikproblem på Marks bil. Han fik en lækage, som vi ikke kunne udbedre under Pitstoppet og bilen stoppede ca. halvanden omgang senere."

”Det er en skuffende afslutning på weekenden, men rent præstationsmæssigt kunne vi have været vel placeret i pointene, og vi tager til Melbourne med en løsning på vores to problemer samt med en større viljestyrke.”