• Forside

Betal eller skrid

FIA præsident Max Mosley er træt af at hører på de stakkels underbetalte Formel 1 kørere, der kæmper for at holde skindet på næsen og derfor har sat sig op mod de stærkt stigende priser på deres specielle Formel 1 kørerkort.

Max Mosley . Copyright Getty Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/2 2009 klokken 13:02

”Hvis ikke de har råd til at betale for Formel 1 kørerkortet, er jeg sikker på, at de ikke har svært ved at finde en plads i en anden løbsserie, der også vil give dem en rimelig betaling,” kom det fra FIA præsidenten i et brev, der er sendt ud til alle holdene og Bernie Ecclestone.

Op til sidste sæson, satte FIA prisen op for Super kørerkortet, med noget der ligner 400 %. Det var der mange kørere der brokkede sig over, men da FIA så satte prisen yderligere op allerede i år, gik kørerne så sammen om, at nægte at betale.

Ikke kun kørekortet blev dyre, også den afgift alle kørere der fik point, fik et seriøst nøk op. Fra 612 dollar pr. point, til hele 2.566.

Vettel menes at have betalt som en ud af tre kørere, måske efter råd fra Ecclestone

Men krisen kradser og alt er blevet dyrere, ifølge Max Mosley, så i år er super kortet nu steget med yderligere $514, mens pointene nu koster $2.694,-.

Det betyder, at hvis Lewis Hamilton vinder lige så meget i år, som han gjorde sidste år, står han med en regning til FIA på omkring $280.000, altså omkring 1.7 millioner Danske Kroner.

Men inden vi nu går hen og får alt for megen medlidenhed med de stakkels kørere, skal vi lige tænke på, at de bedste af dem, hvilket så formentlig også er dem der skal betale mest til FIA, tjener omkring 26 millioner dollars om året, alene i løn fra deres hold. Så lidt overskud i økonomien er der da.

Mosley siger til sit forsvar, at det er rigtigt, at de var udsat for en meget stor stigning sidste år, men det skyldes at sikkerhedsomkostningerne var steget voldsomt og der ikke er tale om, at FIA tjener på dette.

Mosley vil dog gerne hjælpe kørerne, hvis de bare fortæller ham hvor meget de tjener. ”Vi er da til at tale med, men vi skal også vide, hvorfor det er så slemt for dem,” kom det fra briten.

”man skal heller ikke glemme, at de kan trække hele udgiften fra i skat,” sluttede FIA præsidenten, der ikke er bange for, at der ikke er kørere nok til at fylde sæderne i Formel 1 racerne, når starten til årets Formel 1 sæson, snart skydes i gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER