• Forside

Jerez test – sidste dag

De fire dages test på Jerez sluttede i går (fredag), og det blev med Lewis Hamilton som den hurtigste 2009-kører. Dagens overraskelse kom i form af Fernando Alonso, der sluttede to tiendedele efter Hamilton. Bourdais var hurtigste kører.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/2 2009 klokken 13:02

Sebastien Bourdais sluttede den afsluttende testdag på Jerez som den hurtigste mand. Ikke overraskende, da han kørte i en STR3 med slicks dæk. Dagens gladeste mand må have været Fernando Alonso. Kun to tiendedele efter Lewis Hamilton, der testede i en bil, som ikke var i fuld 2009-opsætning.

Fernando Alonso sagde

”Efter at have kørt så mange omgange i går, koncentrerede vi os om opsætningsarbejde i dag for at få en bedre forståelse af bilen og for at gøre den nemmere at køre.”

Fernando Alonso kørte en tid, der må give lidt optimisme hos Renault.

”Alt i alt bliver vi nødt til at være glade for, at vi kørte en masse omgange og, at bilen reagerede godt til ændringer i opsætningen, så jeg håber vi har fundet nogle gode løsninger.”

Nico Rosberg sad i Williams FW31-bilen og var på plads fire langt efter Alonso på plads 3. Næsten 1½ sekund er evigheder i Formel 1, og selv om en test køres under forskellige forudsætninger, så må tyskeren være skuffet. Dog var det den første test Nico kørte på Jerez i FW31, og han har ikke haft meget tid i bilen endnu.

Mark Webber sad på ny i RB5-chassiset, men han kunne ikke køre op til de tider, som Sebastian Vettel har sat på hans to testdage. Lidt mindre problemer med RB5 kom der i løbet af dagen, men som Ian Morgan fra Red Bull Racing sagde efter testen.

”På trods af nogle få mindre problemer, som man forventer med en ny bil, så har den første test givet et positivt resultat.”

Tiderne fra sidste testdag er leveret af McLaren.

Plads Kører, Team Tid Antal omg.
1. Sebastien Bourdais Toro Rosso STR3 1m17.472 117
2. Lewis Hamilton McLaren Mercedes MP 4-24 1m19.632 94
3. Fernando Alonso Renault R29 1m19.846 109
4. Nico Rosberg Williams-Toyota FW31 1m21.217 71
5. Mark Webber Red Bull Racing RB5 1m21.313 62
6. Kazuki Nakajima Williams-Toyota FW31 - 34

Kazuki Nakajimas manglende tid skyldtes, at han på trods af 34 omgange aldrig krydsede målstregen på banen. Hans omgange blev i stedet brugt til pit stop-træning for Williams’ mekanikere.