• Forside

Jerez test – dag 3

Testen på Jerez i dag foregik i optimale betingelser. Flot solskin og varme tørre betingelser gjorde dagen i dag til den bedste testdag endnu i år. Sebastien Bourdais var hurtigst, men kørte i en 2008-spec STR3. Verdensmesteren kørte hurtigst blandt 2009-modeller.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/2 2009 klokken 20:02

Det er svært at sige, hvem der fik mest ud af dagens test på Jerez. Verdensmester Lewis Hamilton, der sluttede på plads 2, men som bedste 2009-kører eller Sebastian Vettel, der sluttede kun én tusindedel efter på plads 3. Red Bull har fået en god debut med RB5.

Lewis Hamilton var glad efter testen.

”Dagens test gav mig en mulighed for at køre MP 4-24 i varme og tørre betingelser – og jeg er meget tilfreds med, hvad jeg oplevede.”

Lewis Hamilton i den nye sølvpil ved en tidligere test

Dagens mest skuffede mand må være Fernando Alonso. Den klart langsommeste kører på Jerez. Mere end fire tiendedele efter Kazuki Nakajima på plads fire. Den spanske kører sagde efter testen til Autosport.

”Dagen i dag handlede om at køre kilometre i bilen, speciet med det nye KERS system.”

Tiderne fra dagens testdag.

Plads Kører Team, Tid Antal omg.
1. Sebastien Bourdais Toro Rosso STR3 1.18.493 128
2. Lewis Hamilton McLaren-Mercedes MP 4-24 1.20.737 93
3. Sebastian Vettel Red Bull RB5 1.20.738 92
4. Kazuki Nakajima Williams-Toyota FW31 1.20.898 92
5. Fernando Alonso Renault R29 1.21.307 133

Testen på Jerez slutter i morgen