Efter Malaysias Grand Prix, hvor Ferrari for anden gang i træk kom hjem uden point, har Felipe Massa været ude at forsvare teamet, og fortælle at de ikke pludseligt er blevet meget dumme.
Efter en katastrofal fejltagelse i lørdags, som kostede Massa hans kvalifikation, troede Ferrari næppe at de skulle rammes af flere fejl denne weekend. Som Kimi Räkkönen uvilligt kom til at mærke, tog de dog fejl.
Efter en god start med en relativt tungt tanket Ferrari, fik Räikkönen endda avanceret et par pladser. Da han blev kaldt til pitstop skete det så; Han fik monteret Full wets, eller Monsundæk om man vil. På dette tidspunkt regnede det ikke endnu.
Kimi tabte lårtykke mængder af tid for hver omgang, og droppede så hurtigt ned gennem feltet, som et klaver kan falde fra 4. sal.
Da det endeligt begyndte at regne var det for sent, idet dækkene var totalt ødelagt. Jeg er sikker på at McLarenfolkene på dette tidspunkt mente at Domenicali burde adles af den engelske dronning for sin tjeneste.
Massa venter i F60 på at finde ud af om løbet genoptages
"Vi skal analysere de fejl vi har lavet, og så lære at angribe problemstillingerne lidt anderledes" lyder det fra Massa.
Jeg er sikker på at de mange Ferrarifans er enige. Dette og meget andet kan du diskutere på BMF1's Facebook side.