Det kom måske som en overraskelse for Bourdais, at han fik sparket fra Toro Rosso for et par dage siden. En person der ikke er overrasket er ærkerivalen fra Champ Car, Paul Tracy. Han er næsten overrasket over, at det ikke er sket før.
For Sebastien Bourdais har et ry som værende noget af en primadonna. Et ry som ikke blev mindre, da franskmanden brokkede sig over Robert Doornbos’ kørsel på Mont-Tremblant i 2007, og som er gentaget indtil flere gange af folk involveret i Formel 1.
Podiet på Mont-Tremblant 2007
Bourdais er ikke en teamplayer. Han kræver og kræver, men vil ikke gøre det ekstra og så indrømmer han aldrig, hvis han laver en fejl.
Paul Tracy, der er den eneste kører som er sluttet bedre end franskmanden i et Champ Car-mesterskab er derfor ikke overrasket over fyringen.
”Fyren var en katastrofe, selv da han havde den bedste bil og vandt alt, så jeg gætter på, at han har været ulidelig de sidste 18 måneder.”
Det er Bourdais’ attitude, der er skyld i hans manglende succes. Hans måde at være på har ikke opfordret teamet til at yde det ekstra for ham.
“Han er en stor kører, men jeg vil vædde på, at hans opførsel ikke ligefrem har opmuntret holdet til at løse problemer.”
Sebastien Bourdais efter sejren i Edmonton, Canada 2007
Det forventes, at Sebastien Bourdais vil vende tilbage til USA, hvis han ikke får mulighed for at fortsætte i Formel 1, noget som Paul Tracy på den ene side ser frem til, men også frygter.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om dette. Jeg drømmer om den dag jeg igen kan køre mod Bourdais, men jeg vil blive rigtig ’pi***d off’, hvis han bare vender tilbage til et sæde, imens jeg har arbejdet r*ven ud af bukserne – med at lave PR og hjælpe løbsarrangører med at sælge billetter – uden at have fået et fast sæde.”