Ungarns Grand Prix: Kvalifikation LIVE

Fernando Alonso er på pole efterfulgt af Sebastian Vettel og Mark Allan Webber. Det var en meget dramatisk kvalifikation hvor Felipe Massa blev bragt på hospitalet efter Q2 idet en fjeder havde slået ham bevistløs, hvilket førte til et uheld ved over 200 km/t. Siden gik tidstagningssystemet ned og der var tvivl om resultaterne. Læs her vores LIVE rapport.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 25/7 2009 klokken 13:07

Den første frie træning blev vundet af Heikki Kovalainen med tiden 1:22.278 og den anden af Lewis Hamilton med tiden 1:22.079. Den tredje frie træning tog Lewis Hamilton sig også i tiden 1:21.009. Sidste års pole var 1:20.899.

Vejret på banen er fint med høj solskin, og luftens temperatur er 23 grader og asfalten er oppe på 41 grader. Der er en luftfugtughed på 41% og en god vind med en hastighed på 10-11 m/s.

Bridgestone har taget de bløde og de superbløde dæk med til Ungarn, den samme kombination som blev brugt i Monaco.

Q1 – 20 minutter
Banen er åbnet og den nye pilot Jaime Alguersuari er den første på banen. Han følges af Sebastian Buemi og Giancarlo Fisichella. Den første tid, der sættes er da også af Jaime i 1:23.951.

Efter 5 minutter er der femten biler på banen og syv har sat en tid med 1:21.813 som den bedste, sat af Sebastian Buemi.

Efter 10 minutter har alle på nær Adrian Sutil været på banen; når de mon ikke at få bilen klar efter hans ulykke i den tredje frie træning? Den hurtigste tid er 1:21.500 sat af Kimi-Matias Räikkönen.

Adrian Sutil er kommet på banen og er den eneste, der ikke har sat en tid. Vi gør klar til at få skilt de første fra. Jaime Alguersuari har problemer og holder i sving 13, der kommet en periode med gult flag, hvilket gør det svært for de resterende i det sidste minut, der er til at komme over stregen inden tiden løber ud.

Der er to minutter tilbage og alle tyve biler er på banen. Til at ryge ud er: Adrian Sutil, Jaime Alguersuari, Timo Glock, Nelson Piquet Jr. og Giancarlo Fisichella.

Q1 er færdigt og ud røg: Jaime Alguersuari, Robert Kubica, Adrian Sutil, Giancarlo Fisichella og Nick Heidfeld. Et virkeligt dårligt resultat for BMW Sauber.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Lewis Hamilton McLaren 1:20.842 10
2. Heikki Kovalainen McLaren 1:21.659 11
3. Felipe Massa Ferrari 1:21.420 10
4. Kimi Räikkönen Ferrari 1:21.500 10
5. Fernando Alonso Renault 1:21.313 9
6. Nelson Piquet Jr Renault 1:21.278 13
7. Jarno Trulli Toyota 1:21.416 10
8. Timo Glock Toyota 1:21.584 11
9. Sebastien Buemi Toro Rosso 1:21.571 12
10. Mark Webber Red Bull 1:20.964 9
11. Sebastian Vettel Red Bull 1:21.178 8
12. Nico Rosberg Williams 1:20.793 9
13. Kazuki Nakajima Williams 1:21.407 10
14. Jenson Button Brawn GP 1:21.471 9
15. Rubens Barrichello Brawn GP 1:21.558 10
Ikke kvalificeret til næste afdeling
16. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21.738 8
17. Giancarlo Fisichella Force India 1:21.807 12
18. Adrian Sutil Force India 1:21.868 5
19. Robert Kubica BMW Sauber 1:21.901 8
20. Jaime Alguersuari Toro Rosso 1:22.359 10

Resultatet af Q1


Q2 – 15 minutter
Der går lidt tid inden de første kommer på banen og først efter fire minutter sættes den første tid af Kimi.

Efter 7 minutter er der 14 biler på banen. Nico Rosberg har sat den bedste tid: 1.20.895.

Der mangler fem minutter og følgende ligger til at ryde ud: Jarno Trulli, Kimi-Matias Räikkönen, Timo Glock, Sebastian Buemi og Nelson Piquet Jr.

Der mangler to minutter og alle på nær Fernando Alonso er på banen.

Da tiden er udløbet kører Felipe Massa sin bil i barrieren i sving 4. Han bliver siddende i bilen og lægebilen og en ambulance er kommet og der kommer presenninger op for.

Q2 er forbi og ud røg: Nelson Piquet Jr., Timo Glock, Rubens Barrichello, Jarno Trulli og Sebastian Buemi.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Mark Webber Red Bull 1:20.358 16
2. Lewis Hamilton McLaren 1:20.465 16
3. Kazuki Nakajima Williams 1:20.570 18
4. Sebastian Vettel Red Bull 1:20.604 14
5. Kimi Räikkönen Ferrari 1:20.647 18
6. Jenson Button Brawn GP 1:20.707 17
7. Heikki Kovalainen McLaren 1:20.807 21
8. Felipe Massa Ferrari 1:20.823 32
9. Fernando Alonso Renault 1:20.826 13
10. Nico Rosberg Williams 1:20.862 17
Ikke kvalificeret til næste afdeling
11. Sebastien Buemi Toro Rosso 1:21.002 20
12. Jarno Trulli Toyota 1:21.082 18
13. Rubens Barrichello Brawn GP 1:21.222 17
14. Timo Glock Toyota 1:21.242 19
15. Nelson Piquet Jr Renault 1:21.389 21

Stillingen efter Q2


Felipe Massa er kommet ud af bilen og bilen er ved at blive fjernet. Han bliver nu brugt til skadestuen på banen. På TV billederne ser det ud som om at Felipe Massa bliver ramt i hovedet af en fjeder som slår ham bevistløs.

Q3 – 10 minutter
De første biler kommer straks på banen. Felipe Massa er blevet fløjet væk af en helikopter og skulle have det nogenlunde ifølge Ferrari.

Alonso starter med at sætte bedste tid efterfulgt af Kimi-Matias Räikkönen. Han falder dog ned da Nico Rosberg overtager førstepladsen.

Denne overtages dog af først Lewis Hamilton og siden Mark Allan Webber da der mangler to minutter.

Der mangler nu et minut og alle ni piloter er på banen.

Q3 er slut og tidstagningssystemer gik ned lige inden afslutningen så vi har endnu ingen resultater, dog lå Fernando Alonso som nummer et lige inden systemet gik ned.

Det forlyder nu at Fernando Alonso er på pole efterfulgt af Sebastian Vettel og Mark Allan Webber.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Fernando Alonso Renault 1:21.569 20
2. Sebastian Vettel Red Bull 1:21.607 20
3. Mark Webber Red Bull 1:21.741 22
4. Lewis Hamilton McLaren 1:21.839 23
5. Nico Rosberg Williams 1:21.890 24
6. Heikki Kovalainen McLaren 1:22.095 29
7. Kimi Räikkönen Ferrari 1:22.468 25
8. Jenson Button Brawn GP 1:22.511 20
9. Kazuki Nakajima Williams 1:22.835 24
10. Felipe Massa Ferrari   18

Stillingen efter Hyperkval (Q3)


Se samtlige tider i vores sædvanlige opsætning. TV-tiderne for resten af weekenden finder du her. Ønsker du derimod at modtage en SMS med resultaterne fra kvalifikationen og løbet kan du læse om vores tilbud her.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
2. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:21.607 20
3. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:21.741 22
4. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:21.839 23
5. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:21.890 24
6. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1:22.095 29
7. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:22.468 25
9. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1:22.835 24
10. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:20.823 18
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns Grand Prix: 3. frie træning Massa i koma »