• Forside

Mulighed for Schumacher comeback

Michael Schumacher meldte forleden ud, at hans forestående comeback til Formel 1 ikke kunne blive til noget, da han fortsat ikke var kommet sig helt efter motorcykelstyrtet i februar. Nu melder hans læge ud, at et fremtidigt comeback alligevel er muligt.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/8 2009 klokken 11:08

Michael Schumachers personlige læge melder nu ud, at det vil være muligt for Michael Schumacher at komme tilbage i en Formel 1-bil på konkurrenceplan, til trods for den nedslående udmelding tidligere på ugen.

Den nu 40 årige tysker var selv utroligt skuffet over at måtte tage beslutningen om ikke at komme til start i Valencia, en beslutning som han selv betegnede som en af de sværeste han nogensinde havde taget.
Men nakkeproblemerne var for store til, at han følte sig i stand til at yde den indsats for Ferrari, som han ville, hvorfor valget var klart.

Efterfølgende har Schumacher ikke haft lyst til at tale om et eventuelt fremtidigt comeback, men det vil hans læge.

Dog vil lægen, Johannes Peil, ikke sætte en dato på hvornår Schumacher er klar.

”Det kan tage uger, måneder eller år, før han er helt klar, men når hans skader er helet, kan man da ikke udelukke et comeback for ham!”

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER