• Forside

BMW med Ferrari-motorer i 2010

Dr. Mario Theissen har bekræftet, at BMW Sauber-holdet, under nyt ejerskab, vil anvende Ferrari motorer i 2010-sæsonen, såfremt de andre 13 hold accepterer dem som det 14. hold på gridden.

Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 25/9 2009 klokken 15:09

Efter BMW's beslutning om at trække sig fra Formel 1, er holdet blevet reddet af Qadbak investment group.

Chancerne for at se holdet på gridden næste år afhænger dog af, om FIA kan overtale de accepterede 13 hold til at tillade et 14. hold, eller et andet hold dropper ud. BMW's originale plads er blevet givet til det genopståede Lotus hold.

Sauber-holdet er blevet sat stærkt i forbindelse med at vende tilbage til den aftale de havde med Ferrari, før BMW overtog holdet.

At der var hold i rygterne har den nuværende team chef Mario Theissen, i dag i Singapore, har kunnet bekræfte.

"Holdet vil anvende Ferrari motorer, gearkasser etc." udtalte han.

2010 sæsonen vil byde på samme motor i disse biler, såfremt Sauber-holdet bliver accepteret.

Han sagde også, at det er for tidligt at beslutte om han bliver på holdet.

"Min personlige fremtid er helt åben og jeg vil holde den åben til slutningen af sæsonen. Det vil ikke være en hjælp at blande min egen situation ind i arbejdet med at sikre holdets fremtid. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være tid senere dette år."

Han tror dog på, at holdet har en lys fremtid og at det bestemt vil være at finde i feltet på trods af den nuværende usikkerhed.

Mario Theissen og Nick Heidfeld i BMW Sauber-pitten, kommer det til at se sådan ud næste sæson?

"Vi er sikre på vi vil være at finde på gridden næste år og den nye investor er tydeligvis rigtigt stærk," siger Theissen.

Theissen udtaler også, at de har nogle gode opgraderinger til bilen i Singapore samt at holdet ønsker at opnå noget mere i de sidste 4 løb.