• Forside

Toyota kigger på kørere

Indtil nu har de eneste udmeldinger vi har hørt fra Toyota angående kørere, handlet om kontrakter der ikke blev fornyet. Nu sker der noget andet.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 2/10 2009 klokken 22:10

Toyota har, for efterhånden længe siden, fortalt at de ikke regnede med at Jarno Trulli skulle køre for dem i 2010, og for kort tid siden blev det kendt at de heller ikke ville gøre brug af deres option på Timo Glock.

Nu er der endeligt begyndt at komme nogle positive vendinger fra det japanske team.

Toyotas Formel 1-chef, John Howett, har oplyst at man vil sammensætte et kører line-up der består af en decideret førstekører, og en mere uprøvet kører i den anden racer.

Timo Glock på vej ud

De primære kræfter som Toyota er på jagt efter som førstekører er BMW-Saubers Robert Kubica, som også er ønsket hos Renault, eller Kimi Räikkönen som netop er blevet ledig på markedet efter Ferrari ansatte Fernando Alonso til at køre hans bil fra 2010.

Hverken Kubica eller Räikkönen har kommenteret på Toyotas henvendelse, men Kimi Räikkönen har tidligere udtalt at han kun fandt det interessant at blive i Formel 1, hvis han kørte for et team der kunne kæmpe med om mesterskabet. Hertil passer forventningen om at finnen skal "hjem" til McLaren igen jo meget godt.

Kamui Kobayashi fik i Melbourne overrakt sin superlicens, så han nu kan erstatte de to normale Toyota kørere

Som potentielle andenkørere er der kig på Toyotas nuværende reservekører, Kamui Kobayashi, og på Williams' Kazuki Nakajima som selv er et produkt af Toyotas udviklingsprogram for unge kørere.

RELATEREDE NYHEDER