Buttons formkurve ingen overraskelse

I et interview med McLarens, Martin Whitmarsh, fortæller holdchefen at det ikke er nogen overraskelse for ham, at Jenson Button gør det så godt, og at han sætter stor pris på den indsats hans kørere har gjort.

Jensons første McLaren-sejr . Copyright Bridgestone Motorsportmedia

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 26/4 2010 klokken 09:04

McLarens holdchef, Martin Whitmarsh, fortæller at han altid forventede en stor indsats fra Jenson Button, og at han ikke er overrasket over at se ham føre an i verdensmesterskabet, nu hvor sæsonen er 4 løb gammel.

I modsætning til alle forudsigelser om at holdkammeraten, Lewis Hamilton, ville køre i cirkler rundt om ham, er det netop lykkedes Jenson Button at vinde 2 ud af de 4 løb der er kørt i år.

Hermed fører han mesterskabskampen med 60 points mod Hamiltons 49, der rækker til en 4. plads, dog meget tæt på nummer 2 og 3, som har henholdsvis 50 og 49 points.

Whitmarsh fortæller dog at han altid forventede at Buttons kombination af fart, erfaring og vovemod ville skabe nogle gode resultater for holdet.

Jenson Button Copyright McLaren

”Det er ingen overraskelse, men han har gjort en fantastisk indsats for holdet,” fortæller Whitmarsh og fortsætter: ” Han opfører sig som en erfaren verdensmester, som har lært fra al den modgang han har mødt i sin karriere.”

”Den måde som han agerer internt i holdet, og sammen med Lewis, er eksemplarisk, og hans præstationer på banen er fantastiske.”

Whitmarsh understreger også, at de 2 sejre var mere end fortjent, og årsagen til dem var flot arbejde fra Button, og ikke held.

Lewis Hamilton og McLaren teamchef Martin Whitmarsh, som er tilfreds med sit kører line-up

”Begge vores kørere fortjener stor ros for deres indsats i år. Vi har ikke den hurtigste bil i kvalifikationstrim, men vores kørere har formået at arbejde sig op, og har lavet nogle meget imponerende resultater.”

”Kørerens indsats gør at vi har opnået de resultater vi har, og det skal ingen tage fra dem.” slutter en glad holdchef.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Stefan Grand Prix ansøger om 13. startplads Trist søndag i Tjekkiet »