Der var glæde at finde hos Silverstones banechef Richard Philips, da FIA’s Charlie Whiting igår godkendte det nye Arena-layout. Det nye layout skal benyttes ved det kommende britiske F1-grand prix.
”Charlie Whiting var her i går, og vi gik banen rundt og vi fik en A-licens de næste tre år.”
Ombygningen har kostet 5 millioner pund, og er en investering i fremtiden. Den store ombygning blev startet, da BRDC fik lokket MotoGP-klassen til Silverstone.
I denne weekend afvikles der et sportsvognsløb, der får lov at debutere det nye layout.
Richard Phillips er en glad mand i dag.
Copyright Silverstone Circuit Limited
Det nye layout er dog allerede blevet testet. For halvanden uge siden testede det britiske F3-felt på banen. Hurtigste mand blev tidligere Formel 1-kører Kazuki Nakajimas bror, Daisuke Nakajima.
James Calado fra Räikkonen Robertson Racing udtalte efter testen:
”Det er rart med forandring. Den er meget hurtig, men flydende og meget glat, bortset fra et slemt bump ved udgangen af sving 8, hvilket opsætter bilerne.”
For at vise differencen på det nye og det gamle layout i tid, så kørte Nick Tandy hurtigste omgang i sidste års F3-løb på det normale layout i tiden 1.41.282 mod Daisuke Nakajimas tid på 1.53.339.
Hvilken forskel det giver i tider på Formel 1-racerne må vi vente med at se til juli måned.