Ferrari tester 'F-duct'

Ferrari har netop testet deres version af F-duct systemet, der allerede findes på McLarens racer. Testen blev kørt af Giancarlo Fisichella og fandt sted på Vairano-banen i Italien.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 3/5 2010 klokken 15:05

Allerede i Kina kørte Ferrari med et system der til dels ligner F-duct systemet. Det fungerede på den måde, at der passivt blev blæst vind på bagvingen.

Nu har de så taget skridtet videre og udviklet deres version af F-ducten, der allerede findes på McLaren raceren.

Systemet fungerer på den måde, at køreren nu aktivt er i stand til at begrænse funktionen af bagvingen for at eliminere vindmodstanden og opnå højere tophastighed. Systemet er det samme som i Kina, men er nu monteret med et kontrolsystem.

Yderligere kørte F10-raceren også med de aerodynamiske opdateringer, som Ferrari introducerer ved 1. og igen kører med ved 2. frie træning under Spaniens Grand Prix.

Yderligere er sidespejlene nu placeret inde ved cockpittet frem for, som en aerodynamisk genstand på ydersiden af sideluftindtagene. Det sker som følge af en regelændring i kølvandet på et par episoder, hvor den forankørende ikke er i stand til at se hurtigere biler bag sig og dermed give plads, for eksempel som under kvalifikationer.

Dataene fra testen vil blive analyseret over de næste par dage og ud fra de konklusioner Ferrari kan drage derfra, vil det blive besluttet hvilke nye aerodynamiske komponenter de vil anvender ved kvalifikationen og løbet i Spanien.

Den opmærksomme læser vil måske undre sig over hvordan det har været muligt for Ferrari at teste, men Vairano testen er en del af de 4 dage Ferrari, så vel som de resterende 11 teams har til rådighed under sæsonen. Det er en del af en testaftale de 12 teams indbyrdes har indgået.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari beskyldes for tobaksreklame Skuffende weekend for Johan Jokinen »