• Forside

Farvel til Ferrari

Det skulle være så godt, men så´ det faktisk skidt. Sådan kunne det lyde fra Felipe Massa, hvis rygterne taler sandt. Disse siger nemlig, at den unge brasilianer ikke vil være at finde bag rattet i Ferrarien efter 2006 sæsonen er udløbet.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 19/4 2006 klokken 21:04

Hvis ikke Massa maser mere, vil han blive most af de store. Så kryptisk kan det siges. Felipe Massa står, ifølge flere kilder, til ikke at få sin et-årige kontrakt med Ferrari forlænget.

Med Kimi Raikkonen, Michael Schumacher og Valentino Rossi sat i forbindelse med de røde djævle fra Maranello, er Felipe Massa Sorteper i det spil, og specielt da han kun har kontrakt med Ferrari i én sæson. Men hvad skal Massas talent så spildes på?

Rygterne vil vide at han returnerer til Hinwill hvor han vil afløse Jacques Villeneuve. Det mere end antyder sport1.de på deres internetside. Og mon ikke BMW Sauber vil være glade for Massa.


Christian Klien (AUT Red Bull Racing) involvet i et uheld med Felipe Massa (BRA Ferrari) og Nico Rosberg (GER Williams).

Men hos Ferrari siger man ikke noget og så alligevel. Jean Todt udtaler: ”Ferrari skal tage forsigtige beslutninger mht. næste år."

Hvad det dækker over, kan vi så spekulere lidt på, men sammenholder man Todts udtalelser med en anden udtalelse han kom med for nylig, lader det til, at Rossi er inde i varmen. Todt udtaler nemlig til en schweizisk avis: ”Hvis ikke Rossi vinder for os i løbet af to Grand Prixer, så vil der falde brænde ned." Billedligt talt, antageligvis.


Jean Todt og Filipe Massa inden løbet i Melbourne.

Men ok. Massa har ikke vist noget særligt og hvis ikke han gør det, så er det sikkert at Ferrari vil lade ham gå efter kontrakten udløber ved slutningen af sæsonen. Og så er det Farvel til Ferrari.