Abu Dhabis GP: 3. Frie træning

Årets sidste træning er netop overstået på banen i Abu Dhabi. En træning, der så ud til at blive tæt i toppen, men alligevel endte med Vettel i front og Webber lige i hælene.

Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 13/11 2010 klokken 13:11

Sebastian Vettel blev atter en gang den hurtigste mand på banen. Noget der kan være meget lovende for ham i forhold til mesterskabskampen. Hans problem er bare at Mark Webber endte lige i hælene på ham i den anden Red Bull racer.

Lewis Hamilton indtog plads tre, dog med betydeligt længere op til Mark Webber. Han har ikke bare givet op nu hvor sidste runde er i gang, selvom det kræver at Fernando Alonso ikke får point og de to Red Bull biler ikke får mere end et par point hver, hvis han skal blive mester.

Mesterskabets førende, Fernando Alonso, måtte tage til takke med plads 4, men var helt oppe og ånde Vettel i nakken, i forhold til tiderne de satte.

Overraskende endte Vitaly Petrov som den 6. hurtigste, foran Kubica, der måtte tage til takke med plads 9. Imellem dem endte de to Mercedes racere, hvor Michael Schumacher var den hurtigste af de to.

I modsætning til Fernando Alonso, der kører stærkt for tiden, blev det kun til plads 12 for Felipe Massa, der endte imellem de to Williams racere, hvor Hulkenberg igen satte Barrichello på plads.

Nede i bunden er scenariet det samme, Toro Rosso en del hurtigere end de nye, men stadig det langsomste af de etablerede hold. Lotus viste endnu en gang, at der slet ikke kan være tvivl om, at de er det bedste nye hold på gridden.

Det ligger op til en spændende kvalifikation, som du som sædvanligt kan følge her på BMF1.dk

God fornøjelse med sæsonafslutningen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP: 2. frie træning Abu Dhabis GP: Kvalifikation - Vettel på pole »