Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/5 2011 klokken 15:05
Med en helt ny gummiblanding, vil Pirelli være med til at tilføje endnu en strategisk detalje til det kommende formel 1 Grand Pris i Spanien.
De nye dæk, der ifølge Pirelli, skulle være mere holdbare men langsommere, vil give Formel 1 holdene en del at tænke over.
”Hvad der bedst kan betale sig for holdene, om det er at køre længe på de hårde eller skifte de bløde ofte, det er noget af det der er med til at give løbet ekstra spænding,” kom det fra en Pirelli talsmand.
”Yderligere er det ikke sikkert at den strategi der virker for det ene hold, også er den rigtige for et andet,” tilføjede han.
Sauber har vist, at de kan være ude markant længere end de fleste andre, så måske vil det være en stor fordel for dem at Pirelli nu kommer med disse endnu hårdere dæk.