Ungarns GP – Før løbet

Som vi så det i Tyskland, lader også det Ungarske GP til at blive en neglebidende cocktail af intens spænding. Vettel starter i front, mens McLaren tilsyneladende er i bedre form, og Ferrari på ingen måde kan glemmes.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 31/7 2011 klokken 10:07

Lad mig starte med et spørgsmål, som du selv kan tygge p¨å sammen med din morgenkrydder. Hvad er bedst, Pole position eller et ekstra sæt supersofts til løbet?

Vettel fik en P1 hevet ud af sin Red Bull med en tid som end ikke hans holdkammerat fatter var mulig. Webber har fortalt alle de medier der gider høre på ham at han ikke kunne se den tid i deres bil, og at hans egen tid, som er 6/10 sekund langsommere, er mere sigende for racerens præstationer. For Vettels skyld kan man håbe han ikke har ret.

Har man derimod mere kærlighed til McLaren, vil man naturligvis håbe at Webber har ret. Historien har vist at McLaren er bedre i løbene, og med hamitons træk i Q2, hvor han ikke brugte supersoftdæk, men derimod gemte et sæt til i dag, ser det godt ud.

Button plejer at være god til at spare på dækkene, og kan dermed opnå lidt af den samme fordel som hans holdkammerat, blot på en anden måde.

Jenson Button kører sit GP nr. 200 i denne weekend. Copyright McLaren Media

Ferrari, og især Alonso, må være lidt skuffede over kvalifikationen, da de hele weekenden har vist bedre resultater end der hvor de er nu At have Massa som den forreste at de 2 er også interessant, da Massa har nogle indestænkte føleleser for denne bane, som han trænger til at få ud.

Rosberg har også sparet et sæt supersofts, hvilke kan hjælpe ham i løbet, men om Mercedes formår at køre op i nærheden af en podieplads, er nok mere tvivlsom. Mercedes har den højeste topfart, me hvad hjælper det når det er downforce der skal bruges? Svaret er at dette ikke er en bane for Mercedes, og at de bare må få det bedste ud af weekenden.

Nico Rosberg foran Massa og Button Copyright Daimler-Benz

Di Resta som skal starte på P11 mener at Force India har godt nok fat i denne weekend, til at kunne udfordre Mercedes GP, uagtet Mercedes’ bedre startpositioner.

Buemi kørte ikke meget kvalifikation, men det er måske meget forståeligt når han havde en straf fra sidste løb liggende, der betyder at han vil blive flyttet 5 pladser tilbage på gridden. Han har dermed valgt at spare alle de dæk han kan, for at have dem til løbet. Forståeligt nok, og kan måske give ham en overraskende god placering i løbet.

Det var frygtet at vi ville se 107% reglen komme i brug i denne weekend, men de store holds brug af den hårdeste dæk-type under Q1, redede både Virgin og HRT fra udryddelse.

Kamp mellem de fire agterlanterner Copyright Motion-Company

Talende om HRT og Virgin, så tales der meget om hvor ringe HRT er, og at måske er langsommere end sidste år. Det er måske også sandt nok, men i det tilfælde er det endnu mere skuffende at se Virgin Racing lave større baglæns udvikling, da Virgin i øjeblikket ofte bliver overhalet af HRT. Ikke overraskende at Virgin har slået pjalterne sammen med McLarens vindtunnel for den kommede sæson.

Lotus har fået ny servostyring. Trulli har brokket sig over styringen af hans lotus gennem hele sæsonen, og også bebrejdet den, at han ikke kunne følge med Kovalainen. Nu har han fået en ny, og han virker rent faktisk mere tilpas i raceren. Skulle det være at vi for en gangs skyld ikke har hørt på tomme undskyldninger?

BMF1 vender tilbage med en løbsrapport.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vil du gerne en tur til Spa? Jenson har det fint »