• Forside

Schumacher meget tilfreds med udviklingen

“Det er ekstremt tilfredsstillende, at være nået der til hvor vi er,” udtalte Michael Schumacher til Ferraris hjemmeside, efter hans anden sejr på stribe, inden han satte sig ind i sit fly, for at komme hjem til kone og børn og slappe af.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/5 2006 klokken 16:05

Michael Schumacher udtrykte sin tilfredshed med resultatet, som han mener er starten på et rigtigt come back, for Ferrari og ham selv.

”Den glæde man får efter sådan en sejr, forsvinder bare ikke,” kom det fra den 7. dobbelte verdensmester. ”Jeg er sikker på, at resten af holdet har samme følelse,” tilføjede han.

”Jeg er meget stolt over det ufattelige store og effektive arbejde hele holdet har ydet for at komme så langt, i forhold til sidste år.”

Schumacher tilføjede dog, at holdets seneste succes, ikke vil få dem til at tage det mere roligt: ”Vi er nået langt og vores udvikling har båret frugt, men der er stadig mange detaljer der endnu skal finpudses og der er altid nye ting der skal prøves,” kom det bestemt fra ham.


Michael Schumacher er sikker på, der er flere sejre på vej

”Om alt er, så har vi fået det vi kom efter. Så jeg kan med ro i sindet sige, at det arbejde vi har lagt for dagen over de sidste par uger, ikke bare har været hurtigt, men også effektivt,” kom det fra tyskeren, der satser på at slå den forsvarende verdensmester på hans hjemmebane i den kommende weekend.

”Vi er ikke i tvivl om, at vores bil har et enormt potentiale. Nu skal vi bare lære hvordan vi får det mest optimale ud af den, til de forskellige baner,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.