• Forside

Weber: Schumacher forlænger...

...måske. Denne gang kommer rygterne fra Schumacher egen manager, der udtaler at han personligt forventer at Michael forlænger sin kontrakt med Ferrari indtil 2008, men at det naturligvis afhænger af mange ting.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 15/5 2006 klokken 13:05

Den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher hælder måske mere til at forlænge sin karriere, således at han trækker sig tilbage efter 2008 sæsonen.


Her har Schumacher tid til at tænke over sine muligheder....

Det siger Schumachers manager Willi Weber til tyske medier. ”Beslutningen vil blive taget halvvejs gennem sæsonen og det er ikke en nem beslutning."

"Der er meget store personlige aspekter for Michaels familie, som spiller en stor rolle, fordi han er så meget væk og altid er under stort pres. Men jeg forventer at han forlænger sin kontrakt med Ferrari med to år og hvis han gør, så er den kontrakt klar på under 5 minutter,” slutter Willi Weber.