• Forside

Udmærket dag for Red Bull Racing

Dagens to frie træninger gik overordnet set rigtig godt for Red Bull Racing. Kun Christian Klien havde større problemer i dag. Det tegner umiddelbart godt for resten af weekenden. Måske Supermans kræfter hjælper Red Bull Racing denne weekend.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/5 2006 klokken 21:05

David Coulthard sluttede anden træning på plads 8 og sagde

”Det er dejligt allerede at hae en god fart i bilen, evaluere bilen og ikke røre barrierne. Jeg var lidt nervøs omkring bremserne i starten, men det får vi ordnet i aften.”


David Coulthard under torsdagens frie træning

Christian Klien sluttede på plads 21 efter anden træning og sagde

”Jeg havde et problem med servostyringen i den første session, så bilen var virkelig tung at køre i morges. Her til eftermiddag kørte jeg nogle længere stints for at væne mig til banen. Det er en udfordring og man kan hente en masse tid ved at køre flere omgange. Jeg skal stadig arbejde med bilen, da jeg har problemer med balancen.”


Robert Doornbos sluttede på plads 5 i dag

Robert Doornbos sluttede anden træning på plads 5

”Det er godt at være i Monaco og styre en F1 bil rundt her. Hvert år kører jeg en bil, som er hurtigere end sidste år, så det bliver lovende i 2007! Jeg nød det virkelig i dag. Det var en skam med alle de røde flag, men det bliver man nødt til at forvente et sted som dette. Det ødelagde vores program fra i dag og forhindrede os i at gå efter det hurtigste, men vi er stadig deroppe, så jeg er tilfreds.”

RELATEREDE NYHEDER