• Forside

Bliver pole taget fra Schumacher?

Den noget kontroversielle afslutning på kvalifikationen har medført en strøm af meninger. Nogen mener det var et uheld, andre deriblandt Flavio Briatore og Fernando Alonso mener det var fuldt fortsætteligt. Undertegnede vil ikke afgøre dommen.

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 27/5 2006 klokken 16:05

I halen på det der skete lige før kvalifikationen sluttede har en del af GPDA(Grand Prix Drivers Association) givet udtryk for så stor utilfredshed, at de forlanger at Schumachers fratages sin post som bestyrelsesmedlem i organisationen.

De har til grandprix.com udtalt at de finder hans manøvre ved Racasse usportslig, og direkte nedværdigende over sporten. Og de lader ikke til at være i tvivl om, hvad de mener der skete.

Michael Schumacher bliver næppe hilst af Fernando Alonso på denne måde efter løbet i morgen

Hovedpersonen benægter at han med vilje forsøgte at lave en manøvre, der skulle fastholde hans pole, det lader han imidlertid til at være den eneste der mener.

Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af FIAs Stewards og det bliver spændende at følge afgørelsen af denne sag. Det er ikke kun en pole der på spil, FIA's troværdighed er også sat prøve, og det bliver ikke at lade denne få indlfydelse på dommen.

Vi har netop erfaret at Renault ikke har indbragt nogen officiel
klage, og autosport.com fortæller ydermere at Ferrari afventer den officielle beslutning.

Flavio Briatore venter ikke på nogen, han skal angiveligt have udtalt til en række journalister: "Jeg tror han holder os for nar. Vil én der har vundet 7 verdensmesterskaber have os til at tro på, at han ikke gjorde det med vilje, han må være i drømmeland".

Briatore lod det dog ikke blive ved det og fortsatte: "Og når man tager i betragtning at vi ikke er Snehvide og de syv små dværge, så var det han gjorde usportsligt og imod alting... Det var virkelig forbavsende det han gjorde. Utroligt".