Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/9 2012 klokken 12:09
”Som følge af den sørgelige nyhed om at Professor Sid Watkins har forladt os, har FIA besluttet at arrangere en speciel hyldest i ære for hans minde, under det forstående Formel 1 Grand Prix i Singapore,” stod der i dag i en pressemeddelelse fra FIA.
En del af den specielle hyldest til den livsglade Watkins, går på et minuts applaus på gridden, af alle kørere og holdmedarbejdere der måtte befinde sig derude kort inden start.
Yderligere vil der være en bog, hvor alle der føler de har noget at byde ind med, kan skrive en sidste hilsen, anekdote eller hvad der måtte være på deres hjerte overfor ”The Pro”.
Sidste år blev der lavet en bronze statue af Watkins, som også vil være at finde ved siden af ”The Book of Remembrance.”
Senere på året forventes det at der vil komme en mere permanent hyldest til Professor Watkins.