Hvis man skal tro de kilder BBC har, så bliver dagen i dag, den store dag hvor Hamilton annoncerer at han forlader McLaren til fordel for Mercedes.
Skiftet betyder så samtidig, at Michael Schumacher står uden et sæde i 2013, men om det betyder, at han forlader sporten er fortsat uvist.
Der er en del rygter fremme om, at han bliver hos Mercedes som rådgiver, i stil med den rolle han havde hos Ferrari efter hans første stop. Et andet rygte peger på, at han fortsætter karrieren hos Sauber, der ser ud til, at miste Sergio Perez til McLaren.
For McLaren er Hamiltons skifte lidt af en katestrofe, da de har stået for at opfostre den hurtige brite siden hans talent blev opdaget af holdet da han var blot 13 år.
Lewis Hamilton gør klar til at skifte til gråt copyright McLaren Group
Men Mercedes giver ham en for stor fristelse, med ikke blot bedre løn men angiveligt også en klar rolle som holdets førstekører. Hamilton skifter dog ikke kun på grund af pengene og førstekører statussen, men også fordi han har en tro på at Mercedes over tid, vil være et bedre hold end McLaren, hvilket vil give ham mulighed for at vinde flere mesterskaber.