Hamilton til Mercedes AMG bekræftet

Der gik lidt over en time fra McLarens pressemeddelelse om Sergio Perez til Mercedes AMG’s pressemeddelelse, der bekræfter Lewis Hamilton landede i denne skribents inbox. Lewis Hamilton har skrevet under på en treårig kontrakt.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/9 2012 klokken 12:09

I en pressemeddelelse under halvanden time gammel ikke bare bekræfter man, at Lewis Hamilton skal køre for Mercedes AMG, men også at man har skrevet under på den nye Concordeaftale med FIA.

Michael Schumachers afgang nævnes ikke direkte, men fremtiden hos Mercedes bliver ikke som løbskører.

Når Lewis skifter til Mercedes, så får han sin gamle holdkammerat tilbage. Nico Rosberg og Lewis kørte begge for TeamMBM.com i år 2000, da de begge prøvede at vinde Formula A-kart mesterskabet.

Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media


Lewis Hamilton siger om skiftet:

”Det er nu tid til at tage imod en frisk udfordring, og jeg er meget spændt på at begynde et nyt kapitel med at køre for Mercedes AMG Petronas Formula One Team Mercedes-Benz har sådan en utrolig historie i motorsport, samtidig med passionen for at vinde som jeg deler. ”

Michael Schumacher, der forlader sit løbssæde hos Mercedes, siger:

”Jeg har haft tre gode år med holdet, der uheldigvis ikke gik så godt som vi ville have ønsket på den sportslige side. Jeg ønsker Lewis held og lykke, og for holdet at de opnår den succes vi arbejdede så hårdt på i opbygningen.”

Michael Schumacher fejrede både sit 20 årsjubilæum i Formel 1 og sit grand prix nummer 300.
Copyright Mercedes AMG


”Jeg vil gerne takke holdet for deres tiltro, og alle gutterne for deres ubetingede engagement. Jeg vil nu koncentrere mig om de næste løb.”

Resten af pressemeddelelsen består af citater fra Ross Brawn og Norbert Haug, der lovpriser Lewis Hamiltons ankomst og takker Michael Schumacher for deres tre år sammen.

Lewis Hamilton har kontrakt med holdet frem til 2015.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren bekræfter Sergio Perez Petrovs F1-karriere i fare »