- Forside
Optakt til Storbritaniens Grand Prix
I den kommende weekend afvikles det Britiske Grand Prix og det foregår fra den 9. til den 11. juni for 40. gang på Silverstone. I følgende optakt kommer vi vidt omkring med mange detaljer omkring banen, teknik, løbets historie samt den nuværende situation.
Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 2/6 2006 klokken 15:06
Det Britiske Grand Prix ligger tidligere i sæsonen end normalt og det betyder dels at det er koldere end normalt samt at der er VM i fodbold på samme tid. Løbet er desuden det sidste inden de to løb i Nordamerika.
Løbet er hjemmebane for piloterne Jenson Button og David Coulthard samt for holdene McLaren, Williams, Midland, Honda og delvis Renault der har en fabrik i Enstone. Det er således et meget vigtigt løb for mange hold og England betragtes generelt som motorsportens hjemland.
Banen kendes særdeles godt af de fleste hold, da de tester en del her. Ydermere minder den meget om den i Barcelona, hvor holdene som bekendt tester endnu mere på, hvilket de fleste iøvringt gjorde i sidste uge. Testene blev blandt andet præget af at Michael Schumacher satte ny banerekord.
Bilmagasinets Banekort for Silverstone.
I denne optakt kommer vi som vidt omkring. Vi vil gennemgå den aktuelle situation med fokus på det tidligere løb i Monte Carlo. Vi gennemgør de tekniske aspekter og banen og den historie gennemgås i detaljer. Endelig har vi indsat en lang række billeder fra tidligere løb til slut.
Da løbet som sagt nu ligger på samme tidspunkt som starten af verdensmeterskabet i fodbold afvikles løbet ikke på normale tidspunkter og det er derfor en god ide at tjekke TV tiderne i vores sædvanlige oversigt, der også viser hvornår der spilles fodbold.
DEN NUVÆRENDE SITUATION
Opdateringen på situationen siden Monacos Grand Prix kan ikke undgå at være præget af de kontroversielle hændelser og dom, som prægede Monacos Grand Prix. På godt og ondt beviste Renault og Ferrari, at det stadig er de 2 hold, der skal slåes.
Først den positive del. Michael Schumacher startede som nummer 22 og sidst. Alligevel lykkedes det ham at køre sig frem til en 5. plads, kun godt 50 sekunder efter den vindende Fernando Alonso. En præstation, der opstod ved en ting, der ellers ikke kan lade sig gøre i Monte Carlo, nemlig regulære overhalinger og ikke så meget gennem god strategi.
Hvordan det ville være endt, hvis ikke han var straffet, det er svært at sige – ville Alonso have sat den bedste tid i kvalifikationen? Ville Ferrari have hevet en genial strategi frem, der havde sat Schumacher øverst på podiet? Ville de 2 førende kørere have udkæmpet et benhårdt slag gennem hele løbet. Det vides ikke, men facit er stadig, at Renault og Ferrari er de 2 bedste hold samlet set.
Løbets overraskelse, både i negativ og positiv forstand, er 2 af de store hold. En flot 3. og 4. plads til henholdsvis Mark Webber og Kimi Räikkönen ER flot, men den præstation bliver så evigt ligegyldig, når ens bil sætter ud 30 omgange før løbet er slut – for; ”To finish first, first you have to finish!”
Sagt på en pæn måde, så præsterer hverken Mercedes eller Cosworth på en måde, der er 2 tidligere mesterhold værdige og ikke mindst i McLaren-Mercedes' tilfælde, sidder man med en følelse af at tingene bare gentager sig selv i en uendelighed.
Skulle Räikkönen have underskrevet en kontrakt med Ferrari, så kan man ikke fortænke ham i det. At McLaren så alligevel fik en podieplacering med fra Monaco, det må lune, men er ikke noget, der giver forhåbninger om, at de skulle kunne slå igen i kampen om årets mesterskaber.
Kimi Räikkönen, var i ordets værste betydning “hot” i Monaco.
Den største overraskelse må dog siges at være David Coulthard. Ikke nok med at han klarede sig til den sidste kvalifikationsrunde, men han endte med en meget flot 3. plads og dermed en vel ganske velfortjent podieplacering til Red Bull Racing.
En del, blandt andet denne skribent, stillede før løbet spørgsmålstegn ved Red Bulls hensigt med at være i Formel 1 – det må siges at de gjorde et effektivt forsøg på at lukke munden på os – så tillykke til Red Bull og ikke mindst David Coulthard, der afgjort må nyde den slags placeringer.
Hondas pit på Silverstone 2005.
Honda og ikke mindst Rubens Barrichello havde et blandet løb. En startplacering som nummer 7 og Hondas tidligere præstationer in mente, gav ikke de store forhåbninger om point, men i modsætning til tidligere lykkedes det for Barrichello at køre sig frem, om end han til tider sinkede store dele af feltet og med en smule mere held var det blevet til endnu en podieplacering til Honda.
Jenson Button forbigår vi i tavshed – nummer 11. er langt fra godt nok, for ham eller Honda.
Jenson Button foran Michael Schumacher i Monaco.
Tilbage til Ferrari, Renault og det slagsmål, som har kørt videre, siden løbets afslutning.
Var det den rigtige dom Schumacher fik? Det er svært at afgøre. Som det har været siden hans ankomst til Formel 1, så er folk delt skarpt op i 2 grupper – enten så elsker man Schumacher eller så hader man ham. Det fører til den logiske konsekvens at den ene del mener, at det var absolut overlagt at han parkerede sin bil i Monaco og den anden gruppe mener, at der er berettiget tvivl. Herfra skal vi ikke afgøre den tvist, men bare konstatere at der er mange meninger om den sag.
Som sædvanligt, når det drejer sig om Schumacher, har hans ”arvefjende” Jacques Villeneuve en mening om hvad Schumacher foretager sig. Herfra vil vi råde canadieren til at koncentrere sig om sin mindre gode BMW-Sauber racer og hans nygifte kone, for begynder man at se på hans synderegister, så er han ikke en uskyldsren engel.
Der er en del episoder, hvor hans kørsel mere har mindet om stock car, end Formel 1, blandt andet sidste år, hvor han kørte sin teamkollega Filipe Massa af i Monaco, og i hans hjemmebane Grand Prix, Canadas GP i 2000, hvor han i en forfejlet og oversatset manøvre kørte både sig selv og Ralf Schumacher af banen.
Jacques Villeneuve, denne gang uden at være i in-fight med andre.
Konsekvensen af hele forløbet kan føre til, at der bliver endnu flere protester og klager, end der allerede har været i 2006, et år, der har været præget af klager og domme over diverse kørere. Lad os nu se race, i stedet for skrivebordsafgørelse og så kan vi have Sterling Moss ord i tankerne: ”As a driver, you do anything to win and if thats not enough – then you cheat!”
Næste løb bliver det Britiske Grand Prix, der efter en del flytten rundt, nu er endt i juni. Det betyder ikke nødvendigvis at det bliver ren sommer og solskin, men under alle omstændigheder er magtfordelingen i Formel 1 ikke anderledes, end den har været de første 7 løb.
Vores bud er, at kampen om pole bliver endnu en benhård kamp mellem Michael Schumacher og Fernando Alonso, en kamp som Monacos Grand Prix ikke har svækket. Så vil McLaren-Mercedes, Williams og Honda være i stærk konkurrence for at blive 'best of the rest' og med fine chancer for at få point.
Både Kimi Räikkönen og Mark Webber vil kunne stille med nye motorer, der forhåbentlig ikke brænder sammen i løbet af weekenden.
TEKNISK OVERBLIK
Med fremkomsten af den nye V8 motor er kravene til bilen ændret betydeligt. Den første halvdel af banen indtil sving 8 forgår således stort set uden nedbremsning og med en stor belastning for motorerne. Den anden del af banen har langsommere sving og belønner biler med en god balance ved lave hastigheder og god traktion.
Banen forventes af passe godt til såvel Renault og Ferrari.
I nedenstående skema har vi samlet de vigtigste tekniske detaljer der skal tages i betragtning i forbindelse med opsætningen af bilen.
HISTORIE
Den 13. maj 1950 skete det – det allerførste Formel 1 løb blev afviklet, og begivenheden fandt sted på Silverstone. Løbet fik Nino Farina (Alfa Romeo) som vinder med en gennemsnitsfart på 146,4 km/t.
Oprindelig var Silverstone en flybase under 2. verdenskrig. Da krigen var slut, var der ikke længere brug for basen, og man besluttede i stedet at smide nogle halmballer rundt omkring og bruge det som markering af en racerbane. I 1948 og 1949 bestod banen af de tre landingsbaner (som var i en trekant) med hårnålesving mellem dem.
Til Formel 1-debutten rykkede man banen ud på de veje, der løb uden om landingsbanerne. Dermed var den bane, man ville bruge i mange år (med enkelte modifikationer), født.
Jose Froilan Gonzalez sørger for Ferraris første sejr i Formel 1 på Silverstone i 1951.
Fra 1955 og frem til 1987 var Silverstone imidlertid ikke den eneste vært for Englands Grand Prix. Frem til 1962 måtte den dele æren med Aintree banen ved Liverpool som takket være tribunerne fra hestevæddeløbsbanen, der blev brugt til Grand National og som lå indenfor Formel 1-banen, havde væsentlig bedre tilskuerforhold. I den resterende del af perioden var det i stedet Brands Hatch, som hvert andet år lagde bane til løbet.
Blandt de milepæle, som er opnået på Silverstone er det værd at bemærke, at fire hold har opnået deres første sejr her: som sagt Alfa Romeo i 1950, Ferrari i 1951 med Jose Froilan Gonzales bag rettet, Vanwall (1957, Tony Brooks) og Williams (1979, Clay Regazzoni). Sidstnævnte fik også sejr nummer 100 i land her, da Jaques Villeneuve i 1997 kom først over stregen.
Desuden blev det til den første sejr for følgende kørere: Nino Farina (1950), Jose Froilan Ganzales (1951), Stirling Moss (1955), Tony Brooks (1957), Jo Siffert (1968), Peter Revson (1973) og Johnny Herbert (1995). I 1993 kunne Alain Prost fejre sin sejr nummer 50 i sin Formel 1-karriere.
Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene på Silverstone.
I 1973 blev tilskuerne vidne til et af de største uheld (målt på antallet af biler involveret) i Formel 1-historien. Jody Scheckter spandt rundt i sin McLaren i Woodcote, der på det tidspunkt var meget hurtigt, og tog næsten halvdelen af feltet med sig. To år senere var den gal igen: Denne gang var det regn, der forårsagede, at en stor del af feltet mod slutningen forulykkede – af de 19 klassificerede kørere "udgik" de 13, herunder kørerne på anden- til femtepladsen.
I 1985 blev pole sat af Keke Rosberg med en gennemsnitsfart på hele 258,983 km/t, hvilket var rekord i Formel 1 – en rekord der ikke blev slået før Italiens Grand Prix i 2002.
I 1999 blev starten afblæst efter at Jacques Villeneuve og Alex Zanardi stallede på gridden, men på samme tid fløj Michael Schumacher af banen, da hans bremser ikke fungerede, som de skulle. Resultatet blev, at han brækkede benet, hvorved hans titeldrømme det år forsvandt.
Podiet i 1979: Fra højre mod venstre: René Arnoux (Renault, nummer 2), Clay Regazzoni (Williams, vinder), J.P.Jarier (Tyrell, nummer 3).
Englands Grand Prix gennem de seneste år
BANEN
Silverstone ligger i det centrale England med halvdelen af banen i Northamptonshire og den anden halvdel i Buckinghamshire. De nærmeste kendte byer er Northampton (23 kilometer mod nord) og Oxford (45 kilometer mod vest), mens der er cirka 115 kilometer i sydlig retning til London.
Da banen ligger relativt isoleret har det specielt førhen givet store trafikale problemer i løbsweekenden, for ikke at nævne de problemer, der opstod, da løbet i 2000 blev flyttet til april og parkeringspladserne bedst kunne beskrives som en kæmpe mudderpøl. Forholdene er dog blevet bedre, idet der nu er anlagt en ny hovedvej til nord for banen.
Selvom Silverstone i dag ikke er i nærheden af at være så hurtig, som da Rosberg i 1985 satte ny fartrekord over én omgang, er det alligevel en af de hurtigste baner i kalenderen, specielt efter at Hockenheim er blevet bygget om og Spa-Franchorchamps ikke længere er fast med.
I 2004 tog Kimi Räikkönen således pole position med en gennemsnitsfart på godt 236 kilometer i timen, hvilket kun blev overgået af Monza og Spa-Franchorchamps (hvilket dog kun skete i løbet, da kvalifikationen var ramt af regnvejr).
Silverstone Racing Circuit
Den høje gennemsnitsfart skyldes ikke så meget nogle lange superhurtige langsider som, at flere af svingene kan tages ved høje hastigheder. For eksempel når bilerne en hastighed på lidt over 300 km/t. Til gengæld tages det første sving med omkring 265 km/t!
Disse hurtige sving sammenholdt med et par sving, hvor hastigheden skal under 100 km/t – inklusiv den snørklede Luffield sektion mod slutningen af omgangen – gør, at Silverstone er en teknisk krævende bane.
Er banen så overhalingsvenlig? Svaret er ikke entydigt. Kigger man på løbene i 2002 og 2003, så er svaret et klart 'ja'. Til gengæld har de to efterfølgende år ikke budt på meget, der kan få øjenlågene til at løfte sig.
Løbs- og banedata
En omgang startes med det lynhurtige Copse sving, der som sagt kan tages med omkring 265 km/t. Herefter følger en kort langside nede mod Maggotts og de teknisk svære Becketts S-sving - en kombination som startes med 250 km/t, hvorefter farten langsomt sænkes til 185 km/t for så at nå op på 235 km/t ved udgangen (Chapel), som fører over i banens hurtigste sted: Hangar Straight, som er det eneste sted farten når over 300 km/t.
For enden af Hangar Straight svinges der til højre i Stowe, som også er et pænt hurtigt sving. Dette efterfølges af den korte Vale langside. Næste sving er Club sektionen, som starter med et langsomt venstresving – det langsomste på hele banen – hvorefter der svinges 180 grader mod højre alt imens der accelereres til op over 200 km/t.
Banekort for Silverstone.
Herefter går det mere eller mindre direkte tilbage mod mål. Først kommer kørerne til det halvlangsomme Abbey venstresving via en af de længere langsider. Så skal kørerne forbi Farm Straight til Bridge, der er et blødt højresving, og som efterfølges af den lidt skarpere Priory venstrekurve.
Omgangen afsluttes med en tur gennem den langsomme passage, der består af Brooklands og Luffield. Herefter er pitindkørslen, mens man kommer til start-/mållangsiden via den hurtige Woodcote kurve.
BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS LØB I SILVERSTONE
Trængsel på startgridden
Parc Ferme på Silverstone 05.
Red Bull Racing RB1 på gridden. Formula One World Championship, Rd11, British Grand Prix, Silverstone, England, 10 juli.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Jenson Button fans, 2005 Britisk Grand Prix.
Fernando Alonso, Renault R25. Silverstone, England, 2005.
Red Bull racing mekanikere på gridden. Formula One World Championship, Rd11, British Grand Prix, Silverstone, England, 10 Juli.
Christian Klien (AUT) Red Bull Racing RB1 foran David Coulthard (GBR) Red Bull Racing RB1, Britisk Grand Prix, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Fernando Alonso, Renault R25. Silverstone, England, 2005.
Takuma Sato, BAR Honda 007, 2005 Britisk Grand Prix.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Rubens Barrichello, Storbritaniens Grand Prix 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
David Coulthard pistop, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Jenson Button, BAR Honda 007, 2005 Britisk GP.
David Coulthard, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Mark Webber WilliamsF1 BMW FW27, Silverstone 2005.
Jenson Button, BAR Honda 007, 2005 Britisk GP.
David Coulthard, Silverstone, England 2005.
Jenson Button, B.A.R Honda 007, 2005 Britisk GP
Christian Klien lidt på afveje, Silverstone, England 2005.
Fernando Alonso, Renault R25, Silverstone, England, 2005.
Takuma Sato, B.A.R Honda 007, 2005 Britisk GP.
Renault F1 teknikere gør sig klar til at juble af Fernando Alonso, der besatte andenpladsen på Silverstone 2005.
Toyota pitstop
Trulli på Silverstone.
Trulli på Silverstone.
Løbet er hjemmebane for piloterne Jenson Button og David Coulthard samt for holdene McLaren, Williams, Midland, Honda og delvis Renault der har en fabrik i Enstone. Det er således et meget vigtigt løb for mange hold og England betragtes generelt som motorsportens hjemland.
Banen kendes særdeles godt af de fleste hold, da de tester en del her. Ydermere minder den meget om den i Barcelona, hvor holdene som bekendt tester endnu mere på, hvilket de fleste iøvringt gjorde i sidste uge. Testene blev blandt andet præget af at Michael Schumacher satte ny banerekord.
Bilmagasinets Banekort for Silverstone.
I denne optakt kommer vi som vidt omkring. Vi vil gennemgå den aktuelle situation med fokus på det tidligere løb i Monte Carlo. Vi gennemgør de tekniske aspekter og banen og den historie gennemgås i detaljer. Endelig har vi indsat en lang række billeder fra tidligere løb til slut.
Da løbet som sagt nu ligger på samme tidspunkt som starten af verdensmeterskabet i fodbold afvikles løbet ikke på normale tidspunkter og det er derfor en god ide at tjekke TV tiderne i vores sædvanlige oversigt, der også viser hvornår der spilles fodbold.
DEN NUVÆRENDE SITUATION
Opdateringen på situationen siden Monacos Grand Prix kan ikke undgå at være præget af de kontroversielle hændelser og dom, som prægede Monacos Grand Prix. På godt og ondt beviste Renault og Ferrari, at det stadig er de 2 hold, der skal slåes.
Først den positive del. Michael Schumacher startede som nummer 22 og sidst. Alligevel lykkedes det ham at køre sig frem til en 5. plads, kun godt 50 sekunder efter den vindende Fernando Alonso. En præstation, der opstod ved en ting, der ellers ikke kan lade sig gøre i Monte Carlo, nemlig regulære overhalinger og ikke så meget gennem god strategi.
Hvordan det ville være endt, hvis ikke han var straffet, det er svært at sige – ville Alonso have sat den bedste tid i kvalifikationen? Ville Ferrari have hevet en genial strategi frem, der havde sat Schumacher øverst på podiet? Ville de 2 førende kørere have udkæmpet et benhårdt slag gennem hele løbet. Det vides ikke, men facit er stadig, at Renault og Ferrari er de 2 bedste hold samlet set.
Løbets overraskelse, både i negativ og positiv forstand, er 2 af de store hold. En flot 3. og 4. plads til henholdsvis Mark Webber og Kimi Räikkönen ER flot, men den præstation bliver så evigt ligegyldig, når ens bil sætter ud 30 omgange før løbet er slut – for; ”To finish first, first you have to finish!”
Sagt på en pæn måde, så præsterer hverken Mercedes eller Cosworth på en måde, der er 2 tidligere mesterhold værdige og ikke mindst i McLaren-Mercedes' tilfælde, sidder man med en følelse af at tingene bare gentager sig selv i en uendelighed.
Skulle Räikkönen have underskrevet en kontrakt med Ferrari, så kan man ikke fortænke ham i det. At McLaren så alligevel fik en podieplacering med fra Monaco, det må lune, men er ikke noget, der giver forhåbninger om, at de skulle kunne slå igen i kampen om årets mesterskaber.
Kimi Räikkönen, var i ordets værste betydning “hot” i Monaco.
Den største overraskelse må dog siges at være David Coulthard. Ikke nok med at han klarede sig til den sidste kvalifikationsrunde, men han endte med en meget flot 3. plads og dermed en vel ganske velfortjent podieplacering til Red Bull Racing.
En del, blandt andet denne skribent, stillede før løbet spørgsmålstegn ved Red Bulls hensigt med at være i Formel 1 – det må siges at de gjorde et effektivt forsøg på at lukke munden på os – så tillykke til Red Bull og ikke mindst David Coulthard, der afgjort må nyde den slags placeringer.
Hondas pit på Silverstone 2005.
Honda og ikke mindst Rubens Barrichello havde et blandet løb. En startplacering som nummer 7 og Hondas tidligere præstationer in mente, gav ikke de store forhåbninger om point, men i modsætning til tidligere lykkedes det for Barrichello at køre sig frem, om end han til tider sinkede store dele af feltet og med en smule mere held var det blevet til endnu en podieplacering til Honda.
Jenson Button forbigår vi i tavshed – nummer 11. er langt fra godt nok, for ham eller Honda.
Jenson Button foran Michael Schumacher i Monaco.
Tilbage til Ferrari, Renault og det slagsmål, som har kørt videre, siden løbets afslutning.
Var det den rigtige dom Schumacher fik? Det er svært at afgøre. Som det har været siden hans ankomst til Formel 1, så er folk delt skarpt op i 2 grupper – enten så elsker man Schumacher eller så hader man ham. Det fører til den logiske konsekvens at den ene del mener, at det var absolut overlagt at han parkerede sin bil i Monaco og den anden gruppe mener, at der er berettiget tvivl. Herfra skal vi ikke afgøre den tvist, men bare konstatere at der er mange meninger om den sag.
Som sædvanligt, når det drejer sig om Schumacher, har hans ”arvefjende” Jacques Villeneuve en mening om hvad Schumacher foretager sig. Herfra vil vi råde canadieren til at koncentrere sig om sin mindre gode BMW-Sauber racer og hans nygifte kone, for begynder man at se på hans synderegister, så er han ikke en uskyldsren engel.
Der er en del episoder, hvor hans kørsel mere har mindet om stock car, end Formel 1, blandt andet sidste år, hvor han kørte sin teamkollega Filipe Massa af i Monaco, og i hans hjemmebane Grand Prix, Canadas GP i 2000, hvor han i en forfejlet og oversatset manøvre kørte både sig selv og Ralf Schumacher af banen.
Jacques Villeneuve, denne gang uden at være i in-fight med andre.
Konsekvensen af hele forløbet kan føre til, at der bliver endnu flere protester og klager, end der allerede har været i 2006, et år, der har været præget af klager og domme over diverse kørere. Lad os nu se race, i stedet for skrivebordsafgørelse og så kan vi have Sterling Moss ord i tankerne: ”As a driver, you do anything to win and if thats not enough – then you cheat!”
Næste løb bliver det Britiske Grand Prix, der efter en del flytten rundt, nu er endt i juni. Det betyder ikke nødvendigvis at det bliver ren sommer og solskin, men under alle omstændigheder er magtfordelingen i Formel 1 ikke anderledes, end den har været de første 7 løb.
Vores bud er, at kampen om pole bliver endnu en benhård kamp mellem Michael Schumacher og Fernando Alonso, en kamp som Monacos Grand Prix ikke har svækket. Så vil McLaren-Mercedes, Williams og Honda være i stærk konkurrence for at blive 'best of the rest' og med fine chancer for at få point.
Både Kimi Räikkönen og Mark Webber vil kunne stille med nye motorer, der forhåbentlig ikke brænder sammen i løbet af weekenden.
TEKNISK OVERBLIK
Med fremkomsten af den nye V8 motor er kravene til bilen ændret betydeligt. Den første halvdel af banen indtil sving 8 forgår således stort set uden nedbremsning og med en stor belastning for motorerne. Den anden del af banen har langsommere sving og belønner biler med en god balance ved lave hastigheder og god traktion.
Banen forventes af passe godt til såvel Renault og Ferrari.
I nedenstående skema har vi samlet de vigtigste tekniske detaljer der skal tages i betragtning i forbindelse med opsætningen af bilen.
| Teknisk overblik | |
|---|---|
| Aerodynamik | Downforce på Silverstone er fra medium til høj, næsten identisk med Barcelona. Downforcen er nødvendig i de hurtige sving i starten af omgangen og de relativt korte lige stræk samt korte områder hvor der bremses gør at en lav tophastighed ikke vil betyde en overhaling. Da der ikke skal bremses ret meget betyder dette også at køleindtaget til bremserne kan optimeres ud fra en aerodynamisk vinkel |
| Overfladen | Banen er ikke særligt ujævn, så at få et stabilt føre er som regel ikke det store problem. Undtagelsen er under opbremsningen til sving 8, hvor en ujævn overflade kan føre til en urolig bil. Der er også en tendens til at piloterne kører over kerberne i de hurtige sving for at tage den hurtigste linje, hvilket får banen til at virke mere bumpet end den egentligt er. |
| Ophænget | En bil med en stiv mekanisk balance i forenden er en fordel. En stiv forende giver en god stabilitet i forbindelse med retningsændringer og lav- og højhastighedsvingene, medens den bløde bagende gver bedre greb under traktion, specielt når bilen kommer ud af sving 9, 11 og 16. |
| Dæk | De mange højhastighedssving betyder at Silverstone er en hård bane for dækkene, da de skal yde meget over en omgang. Forskellen i forhold til Barcelona er at højhastighedsvingene ikke er specielt lange. Generelt hvis temperaturerne er lave korner dækkene og den venstre front vil specielt lide, hvorimod det venstre baghjul sætter begrænsningerne ved højere temperatuer. |
| Vind | Da Silverstone er en tidligere lufthavn er det meget muligt at vinden vil spille en stor rolle og dette kan have en stor effekt på bilens ydeevne. Kraftige vindstød ændrer på bilens aerodynamik, og gør håndteringen af bilen uforudsigelig specielt i højhastighedssvingene. Piloten skal være i stand til vurdere retningen og styrken af vinden og justerer sin kørsel i forhold til denne. |
| Motor | Procentdelen hvor der køres med speederen i bund er steget markant med fremkomsten af V8 motoren. Den er således nu oppe på 71% i modsætning til da der kørtes med V10 motorer. Dermed er Silverstone blevet til en af de baner der stiller de største udfordringer til motoren. Forøgelsen skyldes, at de hurtige sving nu kan gennemføres med speederen helt eller delvist i bund. De fleste hold kender dog banen godt via mange test og da løbet i år gennemføres tidligt på sæsonen burde køling af motoren ikke blive noget problem |
HISTORIE
Den 13. maj 1950 skete det – det allerførste Formel 1 løb blev afviklet, og begivenheden fandt sted på Silverstone. Løbet fik Nino Farina (Alfa Romeo) som vinder med en gennemsnitsfart på 146,4 km/t.
Oprindelig var Silverstone en flybase under 2. verdenskrig. Da krigen var slut, var der ikke længere brug for basen, og man besluttede i stedet at smide nogle halmballer rundt omkring og bruge det som markering af en racerbane. I 1948 og 1949 bestod banen af de tre landingsbaner (som var i en trekant) med hårnålesving mellem dem.
Til Formel 1-debutten rykkede man banen ud på de veje, der løb uden om landingsbanerne. Dermed var den bane, man ville bruge i mange år (med enkelte modifikationer), født.
Jose Froilan Gonzalez sørger for Ferraris første sejr i Formel 1 på Silverstone i 1951.
Fra 1955 og frem til 1987 var Silverstone imidlertid ikke den eneste vært for Englands Grand Prix. Frem til 1962 måtte den dele æren med Aintree banen ved Liverpool som takket være tribunerne fra hestevæddeløbsbanen, der blev brugt til Grand National og som lå indenfor Formel 1-banen, havde væsentlig bedre tilskuerforhold. I den resterende del af perioden var det i stedet Brands Hatch, som hvert andet år lagde bane til løbet.
Blandt de milepæle, som er opnået på Silverstone er det værd at bemærke, at fire hold har opnået deres første sejr her: som sagt Alfa Romeo i 1950, Ferrari i 1951 med Jose Froilan Gonzales bag rettet, Vanwall (1957, Tony Brooks) og Williams (1979, Clay Regazzoni). Sidstnævnte fik også sejr nummer 100 i land her, da Jaques Villeneuve i 1997 kom først over stregen.
Desuden blev det til den første sejr for følgende kørere: Nino Farina (1950), Jose Froilan Ganzales (1951), Stirling Moss (1955), Tony Brooks (1957), Jo Siffert (1968), Peter Revson (1973) og Johnny Herbert (1995). I 1993 kunne Alain Prost fejre sin sejr nummer 50 i sin Formel 1-karriere.
| År | Pole Position | Hurtigste Omgang | Vinder |
|---|---|---|---|
| 1950 | N. Farina | N. Farina | N. Farina |
| 1951 | J.F. Gonzales | N. Farina | J.F. Gonzales |
| 1952 | N. Farina | A. Ascari | A. Ascari |
| 1953 | A. Ascari | A. Ascari/J.F. Gonzales | A. Ascari |
| 1954 | J.M. Fangio | Fangio/Moss/Gonzales/Hawthorn/ Behra/Ascari/Marimón |
J.F. Gonzales |
| 1956 | S. Moss | S. Moss | J.M. Fangio |
| 1958 | S. Moss | M. Hawthorn | P. Collins |
| 1960 | J. Brabham | G. Hill | J. Brabham |
| 1963 | J. Clark | J. Surtees | J. Clark |
| 1965 | J. Clark | G. Hill | J. Clark |
| 1967 | J. Clark | D. Hulme | J. Clark |
| 1969 | J. Rindt | J. Stewart | J. Stewart |
| 1971 | C. Regazzoni | J. Stewart | J. Stewart |
| 1973 | R. Peterson | J. Hunt | P. Revson |
| 1975 | T. Pryce | C. Regazzoni | E. Fittipaldi |
| 1977 | J. Hunt | J. Hunt | J. Hunt |
| 1979 | A. Jones | C. Regazzoni | C. Regazzoni |
| 1981 | R. Arnoux | R. Arnoux | J. Watson |
| 1983 | R. Arnoux | A. Prost | A. Prost |
| 1985 | K. Rosberg | A. Prost | A. Prost |
| 1987 | N. Piquet | N. Mansell | N. Mansell |
| 1988 | G. Berger | N. Mansell | A. Senna |
| 1989 | A. Senna | N. Mansell | A. Prost |
| 1990 | N. Mansell | N. Mansell | A. Prost |
| 1991 | N. Mansell | N. Mansell | N. Mansell |
| 1992 | N. Mansell | N. Mansell | N. Mansell |
| 1993 | A. Prost | D. Hill | A. Prost |
| 1994 | D. Hill | D. Hill | D. Hill |
| 1995 | D. Hill | D. Hill | J. Herbert |
| 1996 | D. Hill | J. Villeneuve | J. Villeneuve |
| 1997 | J. Villeneuve | M. Schumacher | J. Villeneuve |
| 1998 | M. Häkkinen | M. Schumacher | M. Schumacher |
| 1999 | M. Häkkinen | M. Häkkinen | D. Coulthard |
| 2000 | R. Barrichello | M. Häkkinen | D. Coulthard |
| 2001 | M. Schumacher | M. Häkkinen | M. Häkkinen |
| 2002 | J.P. Montoya | R. Barrichello | M. Schumacher |
| 2003 | R. Barrichello | R. Barrichello | R. Barrichello |
| 2004 | K. Räikkönen | M. Schumacher | M. Schumacher |
| 2005 | F. Alonso | K. Räikkönen | J.P. Montoya |
I 1973 blev tilskuerne vidne til et af de største uheld (målt på antallet af biler involveret) i Formel 1-historien. Jody Scheckter spandt rundt i sin McLaren i Woodcote, der på det tidspunkt var meget hurtigt, og tog næsten halvdelen af feltet med sig. To år senere var den gal igen: Denne gang var det regn, der forårsagede, at en stor del af feltet mod slutningen forulykkede – af de 19 klassificerede kørere "udgik" de 13, herunder kørerne på anden- til femtepladsen.
I 1985 blev pole sat af Keke Rosberg med en gennemsnitsfart på hele 258,983 km/t, hvilket var rekord i Formel 1 – en rekord der ikke blev slået før Italiens Grand Prix i 2002.
I 1999 blev starten afblæst efter at Jacques Villeneuve og Alex Zanardi stallede på gridden, men på samme tid fløj Michael Schumacher af banen, da hans bremser ikke fungerede, som de skulle. Resultatet blev, at han brækkede benet, hvorved hans titeldrømme det år forsvandt.
Podiet i 1979: Fra højre mod venstre: René Arnoux (Renault, nummer 2), Clay Regazzoni (Williams, vinder), J.P.Jarier (Tyrell, nummer 3).
| 2001 - Den flyvende finne | |
|---|---|
| Nok var det Michael Schumacher (Ferrari), der førte da første omgang var færdig, men presset fra Mika Häkkinen (McLaren) var så insisterende, at han ikke kunne holde den. Derefter var der ikke nogen tvivl: Med omgangstider omkring to sekunder hurtigere end Schumachers var der rigelig tid til det ekstra pitstop, som Häkkinen skulle ind til. Af andre flotte præstationer kan nævnes Juan Pablo Montoya (Williams), der via en formidabel start rykkede fra ottende- op til tredjepladsen. Senere stod han for en flot overhaling af Michael Schumacher for enden af start-/mållangsiden. Desuden fortjener Kimi Räikkönen (Sauber) at blive nævnt for at opnå en femteplads og dermed hjælpe til med, at der var fire biler med Ferrari-motorer i top seks. |
1: Häkkinen 2: M. Schumacher 3: Barrichello 4: Montoya 5: Räikkönen 6: Heidfeld 7: Frentzen 8: Villeneuve |
| 2002 - Barrichello blæser til angreb | |
| Da formationsomgangen skulle i gang lykkedes til Rubens Barrichello (Ferrari) at få sin bil til at gå i stå, hvorefter han måtte starte løbet fra 21. pladsen. Det blev i imidlertid starten til et angreb, det sluttede efter 20 omgange med brasilianeren på andenpladsen! Løbet bød på noget af det bedste underholdning længe, da skiftende vejrforhold betød, at der hele tiden var store rokeringer i feltet. Det var også dette, der i høj grad var med til at bidrage til en flot duel mellem Barrichello og Juan Pablo Montoya (Williams), hvor sidstnævnte på kolde dæk efter et pitstop udfordrede og overhalede Barrichello (også på kolde dæk) for senere at få tilbage af samme skuffe. En af de store vindere i forbindelse med vejrskiftene var BAR, der for første gang i sæsonen scorede point (fjerdeplads til Jacques Villeneuve og femteplads til Olivier Panis). Til gengæld gik det helt galt for McLaren og Ralf Schumacher. David Coulthard (McLaren) kørte for eksempel tre omgange på tørvejrsdæk, hvor han satte 20 sekunder til per omgang, inden han blev kaldt ind til et pitstop. |
1: M. Schumacher 2: Barrichello 3: Montoya 4: Villeneuve 5: Panis 6: Heidfeld 7: Fisichella 8: R. Schumacher |
| 2003 - Barrichello fortsætter sit angreb | |
| Selvom løbet nok vil blive bedst husket for den forvirrede irer, der besluttede sig for at løbe ind på banen, så fortjener løbet i høj grad også at blive husket for det sportslige. Episoden forårsagede en del ravage i feltet, for eksempel måtte Michael Schumacher pænt holde i kø bag ved Rubens Barrichello i Ferrari-pitten. Resultatet blev, at der var masser af muligheder for nogle gode dueller, og Barrichello lod ikke chancen stå tilbage. Fra en 13. plads bragte blandt andet fire mesterlige manøvre ham i spidsen af løbet, og der blev han. Desuden blev løbet det første, hvor Toyota opnåede at ligge i spidsen af løbet - om end det var kortvarigt. |
1: Barrichello 2: Montoya 3: Räikkönen 4: M. Schumacher 5: Coulthard 6: Trulli 7: da Matta 8: Button |
| 2004 - Schumacher i kontrol | |
| Efter to år med hæsblæsende løb på Silverstone var løbet i 2004 mere afdæmpet. Michael Schumacher (Ferrari) startede fra fjerde position og blev der til de tre kørere foran ham var gået i pit, hvorefter en række hurtige omgange gjorde, at han ikke kun havde indhentet alle tre men også overhalet dem. Da han samtidig kørte på en to-stop strategi mod tre stop til de andre, var løbet reelt afgjort, og Schumacher kunne tage den 10. sejr i 11 løb i sæsonen. En voldsom afkørsel af Jarno Trulli to tredjedele inde i løbet betød, at sikkerhedsbilen kom på bilen, hvilket gjorde, at resultatet kom til at se betydelig tættere ud, end de reelt var. Som Schumacher udtalte efter løbet, så var det bare et spørgsmål om at "kontrollere det", efter at han havde overtaget føringen. |
1: M. Schumacher 2: Räikkönen 3: Barrichello 4: Button 5: Montoya 6: Fisichella 7: Coulthard 8: Webber |
| 2005 - Montoyas første for McLaren | |
| I et løb hvor bare én kører udgik (Narain Karthikeyan, Jordan), blev det Juan Pablo Montoya, som kunne triumfere og tage sin første sejr i tiden hos McLaren. Denne kom i hus ved at passere Fernando Alonso (Renault) allerede i det første sving, og derefter var han urørlig. Kimi Räikkönen havde skiftet motor og måtte derfor starte nede som nummer 12. Det lykkedes ham dog at komme op gennem feltet og få den sidste podieplads. Ellers er der ikke meget at sige om et ret så statisk løb. |
1: Montoya 2: Alonso 3: Räikkönen 4: Fisichella 5: Button 6: M. Schumacher 7: Barrichello 8: R. Schumacher |
BANEN
Silverstone ligger i det centrale England med halvdelen af banen i Northamptonshire og den anden halvdel i Buckinghamshire. De nærmeste kendte byer er Northampton (23 kilometer mod nord) og Oxford (45 kilometer mod vest), mens der er cirka 115 kilometer i sydlig retning til London.
Da banen ligger relativt isoleret har det specielt førhen givet store trafikale problemer i løbsweekenden, for ikke at nævne de problemer, der opstod, da løbet i 2000 blev flyttet til april og parkeringspladserne bedst kunne beskrives som en kæmpe mudderpøl. Forholdene er dog blevet bedre, idet der nu er anlagt en ny hovedvej til nord for banen.
Selvom Silverstone i dag ikke er i nærheden af at være så hurtig, som da Rosberg i 1985 satte ny fartrekord over én omgang, er det alligevel en af de hurtigste baner i kalenderen, specielt efter at Hockenheim er blevet bygget om og Spa-Franchorchamps ikke længere er fast med.
I 2004 tog Kimi Räikkönen således pole position med en gennemsnitsfart på godt 236 kilometer i timen, hvilket kun blev overgået af Monza og Spa-Franchorchamps (hvilket dog kun skete i løbet, da kvalifikationen var ramt af regnvejr).
Silverstone Racing Circuit
Den høje gennemsnitsfart skyldes ikke så meget nogle lange superhurtige langsider som, at flere af svingene kan tages ved høje hastigheder. For eksempel når bilerne en hastighed på lidt over 300 km/t. Til gengæld tages det første sving med omkring 265 km/t!
Disse hurtige sving sammenholdt med et par sving, hvor hastigheden skal under 100 km/t – inklusiv den snørklede Luffield sektion mod slutningen af omgangen – gør, at Silverstone er en teknisk krævende bane.
Er banen så overhalingsvenlig? Svaret er ikke entydigt. Kigger man på løbene i 2002 og 2003, så er svaret et klart 'ja'. Til gengæld har de to efterfølgende år ikke budt på meget, der kan få øjenlågene til at løfte sig.
| Banen | |
|---|---|
| Banenavn | Silverstone |
| By | Silverstone (23 km. til Northampton) |
| Første Grand Prix | 13. maj 1950 |
| Antal Grand Prixer | 39 |
| Hjemmeside | www.silverstone-circuit.co.uk |
| Rekorder | |
| Banerekord - pole | 1:18.233 (Kimi Räikkönen, 2004) 236,570 km/h |
| Banerekord - løb | 1:18.739 (Michael Schumacher, 2004) 235,049 km/h |
| Hurtigste løb | 1t24:29.588 (Juan Pablo Montoya, 2005) 218,968 km/h |
| Flest sejre | 5 (Alain Prost) 11 (Ferrari, McLaren) |
| Flest poles | 3 (J. Clark, N. Mansell, D. Hill) 11 (Williams) |
| Flest hurtigste omgange | 6 (Nigel Mansell) 14 (Ferrari) |
| Årets Løb | |
| Omgangslængde | 5,141 km |
| Omgange i løbet | 60 |
| Løbsdistance | 308,355 km |
| Antal sving | 17 sving (7 venstre, 10 højre) |
En omgang startes med det lynhurtige Copse sving, der som sagt kan tages med omkring 265 km/t. Herefter følger en kort langside nede mod Maggotts og de teknisk svære Becketts S-sving - en kombination som startes med 250 km/t, hvorefter farten langsomt sænkes til 185 km/t for så at nå op på 235 km/t ved udgangen (Chapel), som fører over i banens hurtigste sted: Hangar Straight, som er det eneste sted farten når over 300 km/t.
For enden af Hangar Straight svinges der til højre i Stowe, som også er et pænt hurtigt sving. Dette efterfølges af den korte Vale langside. Næste sving er Club sektionen, som starter med et langsomt venstresving – det langsomste på hele banen – hvorefter der svinges 180 grader mod højre alt imens der accelereres til op over 200 km/t.
Banekort for Silverstone.
Herefter går det mere eller mindre direkte tilbage mod mål. Først kommer kørerne til det halvlangsomme Abbey venstresving via en af de længere langsider. Så skal kørerne forbi Farm Straight til Bridge, der er et blødt højresving, og som efterfølges af den lidt skarpere Priory venstrekurve.
Omgangen afsluttes med en tur gennem den langsomme passage, der består af Brooklands og Luffield. Herefter er pitindkørslen, mens man kommer til start-/mållangsiden via den hurtige Woodcote kurve.
BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS LØB I SILVERSTONE
Trængsel på startgridden
Parc Ferme på Silverstone 05.
Red Bull Racing RB1 på gridden. Formula One World Championship, Rd11, British Grand Prix, Silverstone, England, 10 juli.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Jenson Button fans, 2005 Britisk Grand Prix.
Fernando Alonso, Renault R25. Silverstone, England, 2005.
Red Bull racing mekanikere på gridden. Formula One World Championship, Rd11, British Grand Prix, Silverstone, England, 10 Juli.
Christian Klien (AUT) Red Bull Racing RB1 foran David Coulthard (GBR) Red Bull Racing RB1, Britisk Grand Prix, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Fernando Alonso, Renault R25. Silverstone, England, 2005.
Takuma Sato, BAR Honda 007, 2005 Britisk Grand Prix.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Rubens Barrichello, Storbritaniens Grand Prix 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
David Coulthard pistop, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Jenson Button, BAR Honda 007, 2005 Britisk GP.
David Coulthard, Silverstone, England 2005.
Nick Heidfeld WilliamsF1 BMW FW27, Monaco 2005.
Mark Webber WilliamsF1 BMW FW27, Silverstone 2005.
Jenson Button, BAR Honda 007, 2005 Britisk GP.
David Coulthard, Silverstone, England 2005.
Jenson Button, B.A.R Honda 007, 2005 Britisk GP
Christian Klien lidt på afveje, Silverstone, England 2005.
Fernando Alonso, Renault R25, Silverstone, England, 2005.
Takuma Sato, B.A.R Honda 007, 2005 Britisk GP.
Renault F1 teknikere gør sig klar til at juble af Fernando Alonso, der besatte andenpladsen på Silverstone 2005.
Toyota pitstop
Trulli på Silverstone.
Trulli på Silverstone.