• Forside

Ferrari en smule skuffet

Da resultatet af kvalifikationen stod klart, var det med begge Ferrari-kørere i anden række. Det betyder, at Michael Schumacher og Felipe Massa skal gøre deres ypperste i morgen for at udfordre Fernando Alonso.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 10/6 2006 klokken 22:06

Efter at have sat point til til Renault i de to sidste to løb og med en nylig sat banerekord fra Barcelona, havde Ferrari håbet, at de kunne snuppe pole fra Renaults Fernando Alonso. Sådan gik det ikke, så nu sætter de deres lid til, at deres pakke og taktik vil fungere bedre i løbet, end det som konkurrenterne kan præstere.

Her følger reaktionerne fra Michael Schumacher og Felipe Massa, som begge starter i anden række, når løbet går i gang søndag klokken 13 dansk tid.


Michael Schumacher på Silverstone 2006

Michael Schumacher (3. plads, 1:20.574):

"Selvfølgelig håber man altid at være på pole, så det er normalt at være skuffet med tredjepladsen, man alligevel er det bedre at starte treer end toer. Jeg forventede ikke sådan et hul til poletiden, men nu skal vi se, hvad de tiendedele i virkeligheden betyder, idet vi ikke ved, hvad brændstofmængder vores rivaler havde om bord.

Jeg bliver nødt til at sige, at indtil nu har det ikke været en let weekend. Baneforholdene betyder, at det er svært at finde den rette balance i bilen, og vinden føjer også til besværlighederne. Banen er efter sigende meget mere glat nu, end da testen blev holdt her for nogle få uger siden.

Men jeg er stadig ganske optimistisk med hensyn til morgendagens løb, da vi ved, vi kan regne med en pakke, som kan vinde, så lang tid vi får det bedste ud af vores potentiale og vores strategi."


Felipe Massa i garagen på Silverstone.

Felipe Massa (4. plads, 1:20.764):

"Jeg er tilfreds med den måde, tingene gik denne eftermiddag. Det var helt sikkert en god kvalifikation. Selvfølgelig ville det have været bedre at starte fra forreste række, men vi har stadig alle muligheder for at angribe fra anden række.

Lad os vente og se, hvad der sker. Det vi ønsker er at slutte foran dem, der starter fra frontrækken af gridden. Hele holdet arbejder hårdt for at lukke hullet i begge mesterskaber, og vi gør vores bedste."