Hold øje med: Tre sving på Albert Park

Årets første "hold øje med" tager fat i Albert Parks tre gyldne overhalingsmuligheder.

Albert Park, Melbourne . Copyright Wikipedia

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 14/3 2013 klokken 13:03

Det officielle startskud til Australiens GP lyder natten til fredag, dansk tid, i form af den første frie træning.

Albert Park, der officielt åbnede 20. november, 1953, var dengang 5,027 km. lang og indeholdt 9 sving. Rekordholderen for hurtigste omgangstid, der lyder på 1:50.0, var Sir Stirling Moss i hans Cooper–Climax, 1958, Formula Libre.

Da den nye Albert Park genåbnedes 7. marts 1996, bestod den nu af 16 sving og en forøget længde til 5,303 km. og er den bane, som i morgen lægger asfalt til årets første løb. Rekordholderen for hurtigste omgang indehaves i øvrigt af Michael Schumacher, da han i sin Ferrari i 2004 klokkede tiden 1:24.125.

Ud af de 16 sving på banen, er der særligt tre sving, som er værd at holde øje med, når løbet afvikles på søndag. Det drejer sig om svingene 1,2 og 3.

Sving 1, Brabham
Brabham, der ligger for enden af start/mål langsiden, er et udfordrende sving grundet sit design og det faktum, at svinget leder køreren direkte over i sving 2, Jones, som ved udgangen har banens anden DRS-zone. Sving 1 betegnes som et medium-hastighedssving der køres igennem med en hastighed i omegnen af 123 km/t i 3. gear, med en g-påvirkning på omkring 2,6.

Dét, der gør Brabham svinget specielt, er at det ligger placeret for enden af banens første DRS-zone, men ikke er et essentielt overhalingssted, da en eventuel sen opbremsning på indersiden af en modstander, vil ændre apex (punktet, der giver den bedste linie igennem et sving. red.) igennem svinget og give udslag i form af en lavere udgangshastighed, i modsætning til køreren med den optimale indgangsvinkel. Tabet af udgangshastigheden vil betyde mindre fart igennem sving 2, hvor DRS-zone nr. to ligger placeret umiddelbart efter. Den lavere udgangshastighed kan være afgørende for, om man har fart nok til at kunne gå forbi sin modstander i DRS-zonen, hvis denne har haft en optimal hastighed i udgangen af sving 2.

Har man opnået en god udgangshastighed igennem sving 16 ud på start/mål langsiden, kan man have stor chance for at passere sin modstander ved hjælp af DRS på vej mod sving 1.
Lykkes dette ikke, kan et klogt træk være, at trække ud lige inden bremsepunktet (cirka 100 m. før), for at få optimalt tryk på frontvingen under begyndelsen til nedbremsningen.
Under selve nedbremsningen trækker man igen ind bagved modstanderen, for at opnå samme apex igennem sving 1 og derved få en optimal hastighed og indgang til sving 2.

Sving 2 - Jones
Jones er som sådan ikke noget udfordrende sving. Designmæssigt er det et venstrehånds sving, som køres igennem med cirka 200 km/t i 4. gear, med en g-kræft på 2,9.
Har man ramt føromtalte apex i sving 1 korrekt, skulle sving 2 gerne kunne tages med fuld speeder. Accelerationspunktet for sving 2 er i det øjeblik, man rammer kerben i udgangen fra sving 1.

Sving 2's berettigelse ligger i, at man her igen kan søge ind bag sin modstander og følge ham svinget igennem, så man er klar til at trykke på DRS-knappen ligeså snart man har nået udgangen. Sving 2 er, i modsætning til sving 1, et rigtigt godt bud på det sted, hvor der vil ske flest forberedelser til en DRS-overhaling på søndag.

Sving 2 på Albert Park. Heikki Kovalainen rammer apex. Copyright Caterham F1

Sving 3 - Whiteford/Sports Center
Skulle det lykkes for den forankørende at forsvare sig mod DRS-angrebet, så byder næste mulighed for en overhaling sig i sving 3.
Sving 3 er et højresving, hvor hastigheden igennem apex ligger på omkring 143 km/t i 2. gear, og en g-kræft på cirka 2,6.

Svinget er banens mest oplagte bud på en udbremsnings overhaling, da man kan benytte både inder-og yderside rundt i svinget. Grunden dertil er sving 4, som er et venstresving, der ligger lige efter sving 3 og giver inderbanen rundt i svinget, hvis man har valgt ydersiden rundt i sving 3.

På samme måde har modstanderen mulighed for at forsvare sin position, hvis den bagvedkørende forsøger en udbremsning på indersiden i sving 3, da den forreste derved har den bedste linje rundt i sving 4 og kan presse sin modstander ud i ydersiden af sving 4 og derved sænke hans hastighed.

Udbremsning under indgangen til sving 3. Copyright Sauber Motorsport

Sving 3 og 4 på Albert Park. Copyright Sahara Force India

Dette var første emne i artikelserien og er valgt, da det er tre sving som med garanti vil give action i løbet på søndag.

/fl

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel usikker forud for åbningsløbet Whitmarsh: Udvikling ligeså vigtig som driftsikker »