Marco og Kevins WSR løb vises i TV

De to unge danske talenter Marco Sørensen og Kevin Magnussen skal ud og køre sæsonens første ræs i deres WSR serie denne weekend. Løbene vises på Eurosport i TV.

Kevin Magnussen McLaren-test . Copyright McLaren Media/LAT Photography

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 2/4 2013 klokken 23:04

World Series by Renault 3.5. Så lang er titlen på den serie, som Marco og Kevin kører i igen i år. Sidste år sluttede de to danskere som hhv. 6'er og 7'er, men nu er de begge klar til endnu en sæson med masser af ræs.

Konkurrencen i serien er hård, men den er samtidigt adgangsgivende til Formel1, hvor kendte kørere som Robert Kubica, Jules Bianchi, Jean Eric Vergne, Daniel Ricciardo og Giedo van der Garde har fået deres succes.

Marco Sørensen Copyright Renault Sport

I testene op til løbet har både Marco og især Kevin klaret sig bemærkelsesværdigt. Begge kørere er også allerede en del af Formel 1 junior teams for h.h.v. Lotus (Marco) og McLaren (Kevin).

For os med større TV-pakker vises sæsonens første løb live i weekenden fra Eurosport.

Desværre er det kun det første af de to løb, der køres i weekenden, der sendes live. Dog sendes det andet løb sent om aftenen søndag:

lørdag d. 6. april kl. 13.00 LIVE

søndag d. 7. april kl. 23.45


Selvom begge løb egentlig køres kl. 13 de respektive dage.

Årets største favorit er Antonio Felix da Costa, men også Stoffel Vandoorne og Kevin Magnussen er konstant på tale.

Kevin Magnussen Copyright GP2 Series Media

da Costa har endda udtalt, at Kevin er manden, der skal vindes over, for at det betyder noget.

Så hvis I ikke har bedre at lave i weekenden, så foreslår jeg, at I stikker snuden forbi TV-skærmen og ser hvordan det går vores håbefulde unge danskere.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Domenicali usikker på formen Pirelli overvejer at komme med nye dæk »