’Multi-21’ spøger endnu

Hamilton og Rosberg i Mercedes var tilsyneladende ikke de eneste, som var ved at løbe tør i Malaysia. Tyske Auto Motor und Sport fortæller, at Mark Webber også var ’low on fuel’

Mark Webber var ikke glad efter løbet . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 5/4 2013 klokken 23:04

Dette skulle være den egentlige grund til, at australieren havde skruet motoren ned til den såkaldte ’Multi-21’ mix.

Vettel var glad for sejren Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Sandheden i F1 kommer sædvanligvis kun frem lidt efter lidt,” udtaler magasinets korrespondent Michael Schmidt.

I første omgang var udmeldingen fra Red Bull, at den famøse teamordre blev givet, fordi man var bange for, at kørerne skulle brænde deres dæk af for så at blive overhalet af de to Sølvpile.

Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Naturligvis var der mere i det, end Red Bull havde lyst til at fortælle,” tilføjede Schmidt.

”Tilsyneladende havde Webber under de første 42 omgange brugt væsentlig mere benzin end Vettel, og han var allerede i det røde felt.”

”Vettel havde jo kørt 12 omgange i Webbers slipstrøm og var derved i stand til at anvende DRS.”

Christian Horner Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Så Red Bull frygtede ikke kun en ulykke, men også at Webber skulle løbe tør for benzin. Så han blev bedt om at skrue ned for ydeevnen bare for at komme i mål.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Paul di Resta roser Force India Ecclestone: V6 kan koste fans og leverandører »