Hold øje med: Felipe Massa

Han kørte sit første løb i 2002, vandt sit første i 2006 og oplevede i 2008 at være verdensmester i nogle sekunder, inden en kendt brite sikrede sig ét enkelt, men afgørende point. Velkommen til "Hold øje med".

Felipe Massa Malaysias GP 2013 . Copyright Ferrari F1

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 12/4 2013 klokken 09:04

Formel1 karavanen er nu nået til Kina, efter to højintense løb i Australien og Malaysia.

Denne udgave af "Hold øje med", tager fat om en brasilianer, som der er delte meninger om. Han var med, så var han helt fremme, pludselig var han helt væk og så vendte han tilbage igen - af nogle betegnet som et spøgelse.

Felipe Massa er dagens hovedperson.

Felipe Massa Copyright Ferrari Media

Felipe Massa startede sin karriere i F1 under de kyndige vinger hos Sauber i 2002.
I 2003 tog han del i Ferrari's testarbejde som testkører, inden han i 2004 og 2005 var fuldtidskører hos Sauber.

Derfra flyttede Massa nu permanent til Ferrari, hvor han i 2006 og 2007, uden at skulle skrive hele hans blå bog, sluttede som nummer 3 og 4 i det samlede mesterskab.

Her var han med.

I 2008 var året, hvor han var helt med fremme. Her vandt Felipe Massa 6 sejre, tog 6 poles, 10 podieplaceringer og endte som nummer to i mesterskabet med 97 point.
Det var også her, at den føromtalte brite, Lewis Hamilton, gjorde livet surt for Massa og tusindvis på og omkring banen i Sao Paulo da han, efter at Massa havde krydset stregen i den overbevisning at han var verdensmester, sikrede sig det enkelte vitale point og afgjorde mesterskabet til sin fordel.

Sæsonen efter var den, der vendte op og ned på hele brasilianerens karriere. Det var her, at den meget berømte fjeder satte ham ud af spillet for resten af sæsonen.

Kom så Felipe - vi er med dig

Grunden til at overstående er medtaget er, at det fortæller en flot og unik historie om Felipe Massa.
Han var med, så var han helt fremme og nu pludselig helt væk og med igen i 2010.

Det flotte og unikke i historien er, at Massa er en mand der er på vej tilbage. Måske til noget, der kan minde om dengang han var med helt fremme.
I 2010 til 2012, var han nærmest anonym og ugenkendelig. Flere gange blev han rygtet væk, af nogle motorsportsfans direkte ønsket væk, men de høje herrer på de italienske kontorgange hos Ferrari, har holdt hånden over ham - måske beviser han nu sin tak til dem og teamet.

For 2013 er startet rigtig godt. Massa ligger pt. nummer 5 i den samlede stilling med 22 point. Hans teamkammerat, den uhyre stærke spanier, Fernando Alonso, ligger godt nok lige efter. Men det er værd at bemærke, at Massa både i Australien og Malaysia slog Fernando Alonso i kvalifikationen. I løbssammenhæng står det dog 1-1.
Og Fernando Alonso er altså en mand, man ikke bare uden videre skubber bag sig.

Det er stadig tidligt på sæsonen og der resterer stadig 17 løb - men undertegnede har ikke nogle skrupler omkring, at lade spotlightet ramme ham.

Bare husk at holde øje med ham i Kina.


/fl

Felipe Massa Copyright Ferrari Media

Felipe Massa laver dækrøg

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kinas GP: 2. frie træning. Massa hurtigst. Vettel bider fra sig »