Pirelli skifter mening

Da Pirelli tidligere i år udsendte de planlagte dækcompounds til årets fire første løb, var der en ting, der undrede. Til Bahrain havde man valgt soft og hard, hvilket overraskede, fordi banen altid har været kendt for at være hård ved dækkene. Nu har de skiftet mening.

Dækkene spiller igen en stor rolle . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/4 2013 klokken 17:04

Når de 22 biler kommer på banen i Bahrain på fredag, bliver det med en ændret dæktype. Det planlagte softdæk bliver erstattet af medium-dækket, så der nu vil være mindre forskel på de to dækcompounds.

Det er blandt andet kritikken over specielt softdækkene, der har fået Pirelli til at tænke sig om. Sebastian Vettels sidste par omgange viste med al tydelighed, hvor hurtigt dækkene blev revet fra hinanden, men det var supertider, tyskeren kørte.

Sebastian Vettel kørte kvalifikationsomgange på sit sidste sæt dæk.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Pirelli chef Paul Hembery udtaler om dækskiftet:

”Det er en af årets mest krævende baner hvad angår dækkene, primært på grund af den lave luftfugtighed og de høje banetemperaturer.”

Måske det giver anledning til et mere lige løb?

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Christian Horner: Glem sammensværgelser Heikki er tilbage (delvist) »