Bahrain kunne have været uden Kimi Raikkonen

Vi kender mange ting om vores 22 gladiatorer, der underholder os i arenaen med jævne mellemrum. Senest i Bahrain, hvor en af de største gladiatorer var tæt på at tabe slaget, før det kom i gang. Kimi Raikkönen har allergi, og den holdt ham næsten ude i Bahrain.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/4 2013 klokken 09:04

Den ramte ham knap halvanden time før løbsstart, da kørerne samles til kørerparaden. Her kom Kimi lidt for sent, og det skyldtes en allergisk reaktion.

Det bekræfter Kimis personlige træner, Mark Arnall, overfor finske ’MTV3’ og ’Turun Sanomat’:

”Han får det tre til fire gange om året.”

”Vi har ingen ide om, hvor det kom fra lige før løbet, men det påvirker hovedsageligt hans hud, og ikke så meget hans øjne.”

Kimi Raikkönen leverede en mandfolkepræstation i Bahrain.
Copyright Lotus GP


Ifølge træneren bliver Kimi behandlet med antihistaminer.

Så en andenplads i løbet må være mere end godkendt, når Kimi ikke har kunne køre 100%. Den ros får Iceman også af Lotus' ingeniør Alan Permane.

”Taget i betragtning at han led før starten af løbet, så var det en meget imponerende præstationen, helt sikkert.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Helmut Marko: Lotus er vores rival Kaltenborn holder hånden over Gutierrez »