FIA regulerer regel om fartbøder

Mange kørere ville nok helst se, at fartbøder ved overtrædelse af begrænsningen i pitlane ikke eksisterede. Nu er der kommet en hjælpende hånd fra FIA.

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 15/5 2013 klokken 10:05

Ifølge en rapport har FIA valgt at ændre i proceduren angående fartbøder for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen i pitlane, mod en forhøjet superlicens.

Grand Prix Driver's Association (sammenslutningen af GP kørere red.) søgte tidligere på måneden svar fra FIA om, hvorfor kørere stadig blev straffet med dyre bøder i forbindelse med en fartovertrædelse i pitlane, når en forøget betaling for kørernes superlicens ellers skulle dæmme op for de omdiskuterede bøder.

Kigger man på regulativerne fremgår det, at en kører der overtræder fartbegrænsningen vil blive dømt til at betale en bøde, svarende til 200$ pr. kilometer de er over grænsen.

GPDA adspurgte FIA, der indvilligede i at kigge på spørgsmålet, og det førte til, at et kompromis blev indgået, således at det nu er teamsene og ikke kørerne, der skal betale den dyre bøde.
Dertil blev bødens størrelse også reguleret, så den nu lyder på $100 i stedet for de førnævnte $200. Dertil blev det besluttet, at bøden maksimalt kan have en størrelse på $1000.

Den nye regulering trådte således i kraft i Bahrain, da Lotus var det første hold til at modtage en bøde på $1000, efter Kimi Raikkonen blev fanget af stærekassen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli gået i tænkeboks Honda tilbage i Formel 1 »