Stor dansk dag på Silverstone

Danmark dominerede tredje afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup, der søndag blev afviklet på Silverstone som optakt til det britiske formel 1- grandprix.

Nicki Thiim og Michael Christensen . Copyright Grand Prix Photo

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/6 2013 klokken 13:06

Nicki Thiim og Michael Christensen startede fra første række, og den danske duo førte løbet i den indledende fast.

Omkring halvdistance mistede
Christensen andenpladsen til den tyske eks-formel 1-testkører Michael Ammermüller, men den danske Porsche juniorkører kom i mål på tredjepladsen.

”Jeg fik en god start og holdt uden problemer andenpladsen efter Nicki i den indledende fase,” fortæller Michael fra Silverstone. ”Men midt i løbet var det som om mit dæktryk ikke rigtig passede."

"Jeg blev langsommere og Michael Ammermüller smuttede forbi. Sidst i løbet var bilen igen på toppen, og jeg satte den hurtigste tid på sidste omgang,” fortsætter den 22-årige dansker.

PORSCHE MOBIL 1 SUPERCUP 2013 – RESULTAT
3. afdeling – Silverstone (England) 30. juni:
1) NICKI THIIM (DEN)
2) Michael Ammermüller (GER)
3) MICHAEL CHRISTENSEN (DEN)

Næste afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup køres på Nürburgring allerede i den kommende weekend.

Billedet er Copyright Grand Prix Photo

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands Grand Prix - Sejr til Rosberg Englands GP, løbsresumé: Nico Rosberg vinder »