Hold øje med: Vejret

I denne weekend er de de tyske bakker og Nürburgring der står for skud. Som det har været tilfældet i en håndfuld år, har skyerne tryllet regn frem henover weekenden og det kan have sin indvirkning. Velkommen til "Hold øje med".

Udsigten fra Tribune 8 . Copyright Michael Ewert

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 5/7 2013 klokken 17:07

Selvom det ville være det mest nærliggende at give sig i kast med Pirelli, curbs, camber og tyre-reverse, så kigger vi i stedet i denne omgang på vejret.

Vejrets uforudsigelighed på Nürburgring overgås vel kun af Spa i Ardennerne. Ikke desto mindre kan vejret også komme til at spille en stor rolle i weekendens strategi, kvalifikation og løb.
Vejrudsigten lover stor sandsynlighed for regn i morgen lørdag, hvor kvalifikation i så fald kan ende med at blive et lotteri, afhængig af eventuelle mængder. Søndag skulle det dog indtil videre holde tørt, men der kan muligvis være nogle kørere som kommer ekstra på arbejde for at score point.

Vi spoler tiden tilbage til 2007, hvor regnen i den grad havde sit tag på både biler og bane. En god håndfuld kørere snurrede af banen i første sving mens andre valgte at blive ude på tørre dæk, for derefter at blive tvunget i pit. I den forbindelse lavede Spyker en genistreg og kaldte Markus Winkelhock ind efter installationsomgangen og monterede regndæk, og tyskeren profitterede således af sit valg, da han kørte sig op gennem rækkerne. Han udgik dog senere pga. hydraulik.

Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at regn vil have stor indflydelse på både kvalifikation og løb, så hvis det bliver regn i morgen, så kan det blive yderst underholdende.

Så husk, hold øje med vejret.

/fl

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rejsebeskrivelse, Le Mans 2013 kap. 2 Tysklands GP: 2. frie træning: Vettel hurtigst »