• Forside

Fisichella: En svær eftermiddag

Endnu engang mangler Renaults andenviolin, Giancarlo Fisichella, lige det sidste, og en uheldig tyvstart med efterfølgende præsentationstur i pitlane som straf gjorde eftermiddagen temmelig trist for italieneren.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/6 2006 klokken 13:06

Det tegnede ellers godt for Giancarlo Fisichella, der havde tilkæmpet sig en fin anden startposition på gridden. Men den smed italieneren omgående på gulvet, da han tyvstartede sin blå-gule racer og efterfølgende måtte på en præsentationstur igennem pitlanen som straf.

”Det var en vanskelig eftermiddag, og et hårdt løb for kørerne” siger Fisichella. ”Jeg jumpstartede, og selvom jeg stoppede op, og Kimi kørte forbi mig, måtte jeg alligevel køre en ’drive-through’ som straf, og der mistede jeg en podieplacering.”


Fisichella fik en dårlig start i Canada, hvorefter Kimi Raikkonen pressede sig foran .

”Derefter pressede jeg maksimalt på i mit åbningsstint, og også på det efterfølgende, men banen var ødelagt i sving 10 og der var en masse trafik, så det var meget let at lave fejl derude.”

”Alligevel sluttede jeg foran Massa og hjalp dermed til at score flere points end Ferrari, og det er godt for mesterskabet.”

”Nu skal vi bare gøre det bedre på Indy,” slutter Fisichella.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER