Vintertesten venter forude

Den 28. januar påbegyndes den første af de tre vintertests, der er planlagt forud for 2014 Formel 1 sæsonen. Helt nye biler og nye motorer venter på at blive testet, og det vil blive specielt.

Christian Horner . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2014 klokken 11:01

”Det bliver helt vildt underligt, når vi tester for første gang,” udtalte Jenson Button efter en tur i testsimulatoren.

”Vi skal køre på en kold bane, som dækkene slet ikke er lavet til at fungere med og med motorer, der skal have langt færre omdrejninger, end vi er vant til, så det bliver yderst specielt,” tilføjede briten, der i år vil blive presset til det yderste af holdkammerart Kevin Magnussen.

Der er ikke de store forventninger til, at vi vil få et indblik i, hvor de forskellige hold står i forhold til hinanden i Spanien. Faktisk er der flere, der tror, at en del af holdene slet ikke kommer til Jerez, fordi de ikke er klar nok og hellere vil bruge tiden på fabrikken, fremfor at teste under forhold, der ikke kan bruges til meget andet end at sikre sig, at bilerne kan køre.

Endnu er der ingen hold, der er klar til at præsentere deres 2014 racer, og det forventes også, at flere af racerne først bliver vist frem på Jerez.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Seneste nyt om Schumachers ulykke Magnussen i Hamiltons fodspor »