McLaren på banen

McLaren kom ikke ud på førstedagen af den første vintertest som følge af tekniske problemer. Dette er nu løst, og den helt nye MP4-29 har nu kørt sin første tur på Jerez.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/1 2014 klokken 11:01

Det blev Jenson Button, der fik æren af at være den første til at teste den nye MP4-29, en dag senere end planlagt.

Elektriske problemer holdt bilen i garagen på første dagen af årets første vintertest.

”Vi havde bilen startet op i sidste uge uden problemer, men af uransaglige årsager var der opstået elektriske problemer med bilen, inden vi skulle starte den op på Jerez,” fremgik det af en udtalelse fra holdet i går.

”For at finde fejlen var vi nødt til at skille en del af bilen ad for at tjekke flere vigtige elektroniske komponenter, hvilket tog tid og var årsagen til, at vi ikke kom på banen.”

Kevin Magnussen er sat til at teste torsdag og fredag, hvilket vi er mange, der glæder os til.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber spår tidligt Vettel-exit Officielt: Boullier til McLaren »