Giedo vil have Sauber-sæde

Giedo van der Garde er i år Saubers test- og reservekører og vil tilbringe det meste af året på bænken. Han kunne dog have haft et løbssæde hos Caterham men valgte at gamble ved at skifte hold.

Giedo van der Garde . Copyright Sauber Motorsport

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/2 2014 klokken 09:02

Hollands eneste Formel 1-kører valgte at takke nej til endnu et år hos Caterham for at tage en plads på sidelinien hos Sauber. Hvorfor fravalgte han et fast sæde for at blive tilskuer i år?

Giedo van der Garde. Copyright Sauber Motorsport

Det fortalte hollænderen til avisen ’De Telegraaf’:

”Jeg ser det som Jasper Cillissen.”

Om Caterham-tilbuddet siger han:

”Jeg gjorde det ikke – fordi dette er en bedre mulighed.”

”Mit mål for i år er, at vise hvad jeg kan og køre for Sauber i 2015. Jeg er en kører, som ønsker det bedst mulige, ikke at køre rundt bagest.”

Giedo van der Garde. Copyright Sauber Motorsport

Om i år siger Giedo van der Garde:

”Det ser godt ud. Der er flere testdage i år, og jeg kan køre nogle fredagstræninger. Og hvis det bliver nødvendigt, så er jeg klar til race.”

Hvem er Jasper Cilissen, hører jeg dig tænke? Han er en hollandsk målmand, der satsede ved at skifte til en bænkevarmerplads i en anden fodboldklub for siden at få stor succes.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Har McLaren brudt reglerne? Slut med Formel 1 »