Slut med Formel 1

Ross Brawn har meldt ud, at han er færdig med Formel 1 efter 16 mesterskaber. Det forklarer måske, hvorfor det blev Boullier og ikke Brawn, som blev chef for McLaren.

Ross Brawn . Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/2 2014 klokken 10:02

Ross Brawn har meldt ud, at han i en alder af 59 år har valgt at gå på pension.

Brawn røg ud af Mercedes holdet, der bygger på hans eget Brawn GP hold, efter sidste sæson, hvorefter han meldte ud, at han ville holde fri indtil sommerferien, hvorefter han ville tage en beslutning, men så lang tid skulle der altså ikke gå.

”Jeg trækker mig, da jeg ikke længere føler, at jeg har motivationen,” udtalte Brawn i forbindelse med et fiskearrangement i Skotland.

”Normalt er februar, marts og april ikke gode måneder for mig at fiske i, men i år er det anderledes, efter at jeg er stoppet,” kom det yderligere fra den passionerede fisker.

Selvom Brawn nu udtaler, at han er glad for sin pensionistrolle, er der ikke mange, der tror på, at han forbliver pensionist. Han vil da heller ikke selv udelukke, at han måske kommer på andre tanker.

”Når vi kommer til sommeren, kan det være, at jeg ser anderledes på tingene, man skal aldrig sige aldrig, men lige nu har jeg ingen planer om at komme tilbage til Formel 1,” sluttede Ross Brawn, der var overrasket over den store interesse omkring ham fra pressen, da han mente, de skulle fokusere mere på dem, der stadig er aktive i sporten.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Giedo vil have Sauber-sæde Sådan, Kevin hurtigst af alle »