Sådan, Kevin hurtigst af alle

I sidste uge blev årets første vintertest afviklet på Jerez banen i Spanien. En test der viste, at Kevin Magnussen hører hjemme i Formel 1, endda i meget høj grad.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/2 2014 klokken 13:02

Der var uro blandt de mange danske McLaren fans, da Kevins arbejdsgivers racer på førstedagen ikke formåede at køre andet end en enkelt installationsomgang, inden de løb ind i tekniske problemer.

Men andendagen var klart bedre, da Jenson Button med hurtigste tid af alle viste, at den nye McLaren står markant bedre i forhold til sidste års McLaren på samme tid.

Tredjedagen skulle køres af Kevin Magnussen, men da Button havde misset førstedagen, blev det besluttet at give briten bilen om formiddagen, inden Magnussen kunne rulle ud i den nye racer om eftermiddagen.

Kevin Magnussen kravler ned i McLaren raceren. Copyright McLaren Media

Kevin gjorde herefter kort proces, da han ikke kun satte Button til vægs med en omgangstid, der var næsten to sekunder hurtigere end britens, men også satte dagens absolut hurtigste tid af alle, med et gap på omkring et halvt sekund ned til Felipe Massa i Williams raceren, der også ser ud til at være en af de lovende biler til den nye sæson.

Ikke nok med at Kevin var hurtig fra start, han fik også kørt en del kilometer, da han på en eftermiddag nåede at køre hele 52 omgange, kun overgået af Lewis Hamilton i Mercedes raceren, som han havde for sig selv.

Sidste testdag var noget anderledes for Kevin, der skulle køre stabilitet i bilen, hvilket betød, at der ikke blev fokuseret så meget på hastighed. 109 omgange tilbagelagt og trods alt 4. hurtigste tid.

Hvis man vælger at kombinere resultaterne af ugens arbejde, kan man som dansker kun sidde tilbage med en forventning til Kevin Magnussen, der ikke er blevet mindre.

Hurtigste mand totalt var Kevin Magnussen. Lidt over 4 tiendedele hurtigere end Felipe Massa i Williams.

Flest omgange blev kørt af Nico Rosberg i Mercedes (188 omgange), med Fernando Alonso i Ferrari som nummer to (173 omgange). Tredje mest aktive var Kevin Magnussen (162 omgange).

Placering Kører Hold Bedste tid Antal omgange
1 Kevin Magnussen McLaren 1.23.276 162
2 Felipe Massa Williams 1.23.700 133
3 Lewis Hamilton Mercedes 1.23.952 121
4 Jenson Button McLaren 1.24.165 83
5 Kimi Raikkonen Ferrari 1.24.812 78
6 Valtteri Bottas Williams 1.25.344 42
7 Fernando Alonso Ferrari 1.25.495 173
8 Nico Rosberg Mercedes 1.25.588 188
9 Nico Hulkenberg Force India 1.26.096 17
10 Sergio Perez Force India 1.28.376 48
11 Daniel Juncadella Force India 1.29.457 81
12 Jean-Eric Vergne Toro Rosso 1.29.915 45
13 Adrian Sutil Sauber 1.30.161 103
14 Jules Bianchi Marussia 1.32.222 25
15 Esteban Gutierrez Sauber 1.33.270 60
16 Marcus Ericsson Caterham 1.37.975 12
17 Sebastian Vettel Red Bull 1.38.320 11
18 Kamui Kobayashi Caterham 1.43.193 54
19 Daniil Kvyat Toro Rosso 1.44.016 9
20 Daniel Ricciardo Red Bull 1.45.374 10
21 Robin Frijns Caterham no time 10
22 Max Chilton Marussia no time 5

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Slut med Formel 1 Ecclestone og Ferrari udtænkte pointsystem »