Magnussen tilbage på toppen

Anden dag i Bahrain fik genindført den danske optimisme, da Kevin Magnussen igen satte sig op i front som den hurtigste mand på banen. Men McLaren køreren brugte alt for megen tid i pit.

Kevin Magnussen . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/2 2014 klokken 15:02

Ferrari med Fernando Alonso og Force India med Nico Hülkenberg så længe ud til at være dem, der skulle kæmpe om, hvem der ville stå som hurtigst efter anden testdag i Bahrain.

Men efter en længere pause i pitten var Magnussen på banen med en time tilbage af dagens test, og med et kvarter tilbage satte den unge dansker en supertid, der var lidt over 1.5 sekund hurtigere end den næsthurtigste, Nico Hülkenberg.

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

Tredjehurtigste rundt på banen i Bahrain var Fernando Alonso, kun 7 hundrededele sekund langsommere end Hulken, men 1,6 sekunder langsommere end Magnussen.

Vettel fik nogle omgange under huden på Red Bull-raceren, selvom der fortsat var store problemer for holdet. 58 omgange blev det til for tyskeren, der måtte se sig slået med 5,4 sekunder af Magnussen.

Nico Hülkenberg. Copyright Sahara Force India

De fleste hold kørte rimeligt få omgange i forhold til det, vi tidligere har set, omkring de 60 omgange, dog skilte Williams og Ferrari sig ud i den positive retning med 115 omgange til Bottas i Williams og 96 til Alonso i Ferrari.

I den modsatte ende lå ikke overraskende Marussia med 17 omgange.

Lidt mere overraskende var det at se, at Lotus, med Grosjean som kører, kun formåede at køre 18 omgange, tilmed med næstdårligste tid til følge, hele 6,7 sekunder langsommere end Magnussen.

Romain Grosjean. Copyright Lotus GP

Dagens uofficielle tider ser således ud:
Placering Kører Hold Bedste tid Antal omgange
1 Magnussen McLaren 1.34.910 45
2 Hülkenberg Force India 1.36.445 59
3 Alonso Ferrari 1.36.516 96
4 Rosberg Mercedes GP 1.36.965 84
5 Bottas Williams 1.37.328 115
6 Kobayashi Caterham 1.39.855 65
7 Vettel Red Bull Racing 1.40.340 58
8 Vergne Toro Rosso 1.40.609 58
9 Gutierrez Sauber 1.40.717 55
10 Grosjean Lotus 1.41.670 18
11 Chilton Marussia F1 Team 1.42.511 17

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mig, nej. Ecclestone Red Bull har et helt nyt problem »